Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra september, 2009

Faktisk ret tilfreds!

Jeg har helt glemt at vise den her frem. Et projekt jeg faktisk er rigtig godt tilfreds med - faktisk lidt stolt af - og jeg glææææder mig til at se den på - kom så ud Lillefyren, jeg har dig mistænkt for, at ville dele fødselsdag med faster og bedste-Pia ;) Opskrift: Sømandscardigan fra Onion. Garn: Superfine merino fra Onion købt hos Jorun Garn . Pind: 3,5 Størrelse: ½ år Ny teknik: Ja boblemønsteret har jeg ikke prøvet før, men det var let og faktisk ret sjovt. Bemærkninger: Den er simpelthen så lækker og kan bare smides i maskinen. Jeg håber den holder til mere end et barn. Knapperne havde jeg svært ved at finde, men det lykkedes endelig i City Sycenter . Har sidenhen også fundet dem hos Handler , der er et slaraffenland for folk med hang til bånd og knapper :)

Lyt til garnet...

Jeg købte for ikke så længe siden dette lækre lilla garn (hos Jorun Garn ), med henblik på for en gang skyld at strikke noget til mig selv. Planen var at lave den sjælevarmer, der er på billedet herunder. Så da jeg havde planlagt friaften i mandags, satte jeg mig godt til rette i sofaen, tændte min strikkelampe og kastede mig ivrigt over projektet. Tre kvarter efter var jeg ved at eksplodere. For f.... hvor svært kan det være at strikke tre pinde i træk efter et ganske udemærket beskrevet mønster!? Svært åbenbart, for jeg gjorde det ikke rigtigt en eneste af de tre gange jeg startede forfra :S Men noget skulle der altså laves af det garn, det var jeg fast besluttet på! Så jeg kastede mig over stablerne med opskrifter og faldt ret hurtigt over den sødeste lille pigefrakke. Hmm, tænkte jeg, jeg prøver....og jo, det var faktisk bare det garnet forsøgte at fortælle mig. Det ville slet ikke være en sjælevarmer! Til gengæld virker det som om, at det gerne vil være en lille pigefrakke, for ba

Et lille hæklet projekt

Det er snart ved at være et stykke tid siden, jeg købte mønsteret til denne lille jakke. Men jeg havde jo så travlt med alle nevø-projekterne, så det blev bare kylet over i rodebunken til en anden god gang. I sidste uge løb jeg imidlertid tør for strikkeprojekter (altså som jeg gad lave!) og havde faktisk også lyst til at lave noget andet end at strikke. Derfor gik jeg i gang med den her, og havde en forventning om, at det kunne være et ved-siden-af projekt de næste uger. Jeg havde på ingen måde forestillet mig, at den var færdig på to aftener. Men jeg blev åbenbart grebet af det - det kan jo ske! Resultatet er faktisk blevet ganske godt synes jeg, og mon ikke jeg kender en lille dame, den kan passe :) Jeg faldt for disse knapper hos City Sycenter Opskrift: Hæklet jakke fra Coats HP Størrelse: 2 år Hæklenål: 4 Garn: Iceland fra Løve Garn købt hos Jorun Ny teknik: Ja, jeg havde ikke prøvet at hækle sammenhæklede stangmasker før, men det var helt lige til og rigtig godt beskrevet i o

Jeg er blevet en bog!

Ja det er jo altså ikke hver dag det sker! Så da jeg modtog denne med posten, blev jeg meget overrasket :) Og meget glad :) Det er da en super cool måde at forevige en dag på :)

Håber ikke han bliver bange...

Jeg har endelig fået monteret ham her til min (stadig ufødte - sagde hun noget utålmodigt!) nevø. Her er han nymonteret og uvasket, lidt spids i hovedet og med lånehalstørklæde: Og her er han så vasket og sød og rund og blød og meget slasket. Men hvis han nu får et rødt halstørklæde, mon så ikke han bliver lidt mere rank i nakken :) Jeg har faktisk allerede knyttet mig til ham, så må vist hellere snart få ham afleveret til de kommende forældre, så separationen ikke bliver for hård for mig, hehe. Jeg håber dog ikke nevøen bliver bange for bamse, for han er faktisk 2-3 gange større end en baby! Meeeen, mon ikke der snarere bliver tale om en bedstebamse :) Opskrift: Bamse fra Britta WilfertGarn: Et eller andet dyrt og lækkert fra Wilferts - har pt. fjumset mærket væk! Pind: 7 Størrelse: Han findes kun i stor :) Ny teknik: Tja, hvis det tæller at skulle "brodere" øjne, næse og mund! Bemærkninger: Super at han kan tåle at ryge i maskinen, når han forventeligt kommer til at funger

Et lynprojekt...

Jeg har længe gerne ville lave sådan en lille vest her. Men jeg ville aldrig selv gå med den (stor barm, lille vest - dårlige kombi!), så der var ligesom ikke rigtig nogen grund til at lave den! Men nu manglede jeg et lille let og overskueligt projekt i weekenden, og da en af mine veninder trængte til lidt opmuntring, blev den til hende :) Den er ikke vasket endnu på billederne. Jeg hæftede nemlig de sidste ender søndag aften og gav hende den allerede mandag morgen... Opskrift: Øh bøh, akut hukommelsessvigt, var den mon ikke fra Hendes Verden! Garn: Ca. 150 g Natur Uld fra Hjertegarn købt hos min lokale garnpusher Jorun garn Pind: Rundpind 12 Størrelse: S/M Ny teknik: Nej Bemærkninger: Super hurtigt lille projekt, og jeg er faktisk overrasket over hvor god pasform den har.

Et tosset projekt...

...men nu skulle det altså gøres. Lagerstatus på garnbeholdningen i min stue! Her er et lille udpluk af herlighederne: Ja, der er meget, men jeg er altså fuldstændig vild med garn, garn gør mig glad :)Det kan til tider bare godt blive lidt uoverskueligt... Men nu er alt registreret i et excel-ark, med mærke, farve, mængde "på lager", løbelængde osv osv. Så nu er der ingen undskyldning for ikke at bruge af hjemmehosclemme-garnlageret. Strik for pokker! Lille lettere skræmmende sidekommentar: det løb i alt op i 20,00 KILO garn - det er altså en del garnnøgler af 50 og 100 gram :) Og oven i det, er der så næsten en fyldt Ikea-pose med rester - og så liiiiige det her: Et helt særligt og aldeles fantastisk "hjemmedyrket" nøgle garn jeg købte, da jeg var i Sydafrika i foråret. Det er indfarvet med rødbedesaft og løbelængden er ukendt. Damen der sad og spandt det kiggede meget underligt på mig, da jeg med mine sparsomme engelske strikke-gloser forsøgte at vriste lidt fler

Hvor svært kan det være!

Endelig fik jeg strikket denne lille hue til min nevø - som faktisk nu kan komme til verden når som helst. Iiihhh faster glæder sig :) Men det er nu ikke fordi jeg ikke har prøvet at strikke den før! Faktisk har den nærmest været færdig en enkelt gang. Men der kom det der med multitasking og strikketanter ind i billedet igen, for da jeg strikkede den første gang til en strikkeaften med tøserne, havde jeg fem masker for lidt, da jeg nåede til vejs ende - og det er altså en del, når der nu kun skal være 33 i alt :/ Men i dyb koncentration og i absolut solitude lykkedes det altså at få den helt perfekt - hvilket den absolut også skulle være, når det lille snoldede nøgle garn havde kostet 149,- kroner! Men intet er for godt til Lillefyren :) Opskrift: Djævlehue fra Britta Wilfert Garn: 100 % cashmere fra Wilferts Pind: 3 Størrelse: 3-6 mdr. Ny teknik: Nej Bemærkninger: Fantastisk at garnet kan gå i maskinen!

Rituel afbrænding!?

Disse to små trøjer har længe ligget på bunden af min gamle dragkiste (som har været min mors og i 70'erne var orange, og før det var min mormors. Men som i mange år har været min og i dag er hvid), men nu tager jeg mig altså sammen og kyler dem ud. For hver gang jeg støder på dem, bryder jeg enten ud i spontane latterkramper, eller også bliver jeg arrig. Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan den kan være så meget bredere i den ene side end i den anden. Min absolut eneste undskyldning er, at det nok var et af de første projekter jeg for snart mange år siden strikkede efter en opskrift og helt uden hjælp. Men jeg overvejer alvorligt om jeg havde en kæp i øret da jeg strikkede den, for jeg ved da virkelig ikke hvad den ligner :) Det eneste jeg kan glæde mig over ved den er, at den er et tydeligt bevis på, hvor meget bedre jeg er blevet til at strikke regelmæssigt. Den her er der til gengæld ikke nogen undskyldning for. Jeg strikkede den en gang sidste år, men da jeg for nogle måneder s