mandag den 23. april 2012

En stor kamel!

Ja sådan én har jeg måttet sluge i dag. Efter en snak med både min jordemoder, min kiropraktor og til sidst i dag min læge, måtte jeg i dag tage en delvis sygemelding fra mit arbejde pga. mit møg-bækken. Det er fanme en stor kamel. Mit arbejde har altid været en kæmpe del af min identitet, og jeg har altid arbejdet rigtig meget, så erkendelsen af, at mit skrog simpelthen ikke kan holde til det, samtidig med at Nubbi vokser inde i mig, er rigtig rigtig svær. Men selvom jeg har tudet en del i dag, siger min mavefornemmelse mig alligevel, at det er den rigtige beslutning. Der er ingen tvivl i mit hjerte om, at Nubbi kommer først.
Nu glæder jeg mig bare rigtig meget, til jeg forhåbentlig begynder at have lidt mindre ondt og måske kan sove lidt mere om natten, så jeg også får overskud til andet end arbejde og til at ligge på sofaen. Men indtil det overskud kommer, ligger jeg på sofaen og spekulerer på hvordan sådan en kamel egentlig ser ud:
Er det mon sådan en grim fætter her ?

Eller måske sådan én her ?
Det føltes mest som den første :/

mandag den 16. april 2012

Så lille og allerede så forkælet :)

Da jeg den anden dag var ved at danne mig overblik over, hvad vi mangler at købe til Nubbi, kom jeg lige til at falde lidt i staver over alle de fine ting, han allerede har fået:
Den mest fantastiske babygadget fra min gode ven Jannik :) Glæder mig til at teste om de rent faktisk virker :)

En skøn lille hue fra min bror, tante Line og fætter Villum :)

De sødeste sælskinsfutter fra en af mine søde kolleger. Jeg fik dem, da jeg kom på arbejde efter scanningen i 12. uge, det var simpelthen så sødt af hende :)
Den sødeste blødeste lille rangleko fra tante Tine, gudbarnet og resten af familien :)
Jamen tænk, at man kan være så lille som Nubbi, og allerede være så heldig. Og så har I slet ikke set faster-kassen endnu, men den har altså fortjent sit eget indlæg :)

tirsdag den 10. april 2012

Påskesyslerier - elgen Esmeralda og skildpadden Ernst

Jeg er ved at producere hæklede dyr til barnevognskæden til Nubbi. Hjemme hos os (altså, det kan min blog da ikke skifte navn til!) får dyr - levende, udstoppede, strikkede, hæklede osv. - meget hurtigt navn, J har nemlig et helt særligt talent for at "gætte" hvad de hedder :D
Elgen Esmeralda - hun er vildt sød, synes jeg :) Jeg har stoppet hende lidt hårdt, da jeg syntes, hun skulle være lidt større, end hun var. Jeg regner med at hun "sætter" sig lidt, når hun bliver vasket.

Opskriften på Esmeralda fandt jeg i dette lille magasin købt hos Garn-iture på Frederiksberg.

Ernst - som åbenbart er franskmand, og hans navn udtales derfor med stumt E!! - og Esmeralda er allerede fine venner :)

Opskriften på skildpadden Ernst er fra denne bog.

Påskeforkælelse af kæresten

Pandekager, kaffe latte og friskpresset æblejuice :)

Det var hårdt at skulle tilbage på arbejde i dag - og spise havregryn til morgenmad!

mandag den 9. april 2012

Fantastisk ferie i Filippinerne

Ja nu handlede mit sidste indlæg godt nok om, hvorfor jeg har været fraværende fra bloggen så længe, men Nubbi skal nu ikke have hele skylden :) Den fuldstændig uoverskuelige træthed tog heldigvis lidt af allerede i februar. Derefter kom der en ret travl arbejdsperiode i vejen for blogningen, og i marts var jeg mere eller mindre uden for net-rækkevidde :) J og jeg havde nemlig længe talt om, at vi i marts ville til Filippiner. Dels for at dykke og dels for at besøge en ven, der er udstationeret i Manila. Da vi gik i gang med projekt baby i november, havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at vi tre uger senere ville stå med en positiv graviditetstest - så i december sad især J's øjenbryn meget højt i panden på ham :D
Da den værste babypanik havde lagt sig, kom ferie-overvejelserne på banen igen. Er det overhovedet forsvarligt at rejse så langt, når man er gravid ? Hvad med malaria ? Og dykning ? Og eventuelle maveinfektioner ? Overvejelser man måske ikke ville bruge vildt lang tid på, hvis det bare var en selv. Men når man lige pludselig har noget så værdifuldt, som et lille menneske i maven, så fylder de overvejelser altså rigtig meget...eller det gjorde de i hvert fald for mig.
Nå, men efter mange overvejelser, en masse googlen, en snak med min egen læge og med en læge fra seruminstituttut, besluttede J og jeg, at vi med visse tilpasninger godt kunne gennemføre rejsen. Og det er jeg rigtig glad for at vi gjorde. For selvom jeg nok aldrig vil anbefale en transporttid på 24 timer til nogen - og da slet ikke til en gravid med bøvl med bækkenet - så er Filippinerne et land, der er fuld af oplevelser, fantastisk natur og fantastiske mennesker, og som helt klart bør opleves. Og sammen med min dejlige J havde jeg en af de bedste rejser, jeg har været på i mit liv :)
Her bare nogle få af mine skønne minder:
Afslapning i skyggen.

Over 7000 øer.

Romantik i smukke solnedgange.

Fantastiske imødekommende mennesker.


Den lækreste mand i verden (fuck hvor får jeg en lækker drengebaby, med den far han har :)

Garn for pokker, jeg fandt garn i en lille bitte biks, på en lille bitte ø :)

Alle de regler!
Jeg kan virkelig godt li' det her skilt - bare ærgerligt at vi slet ikke skulle stå i kø dér.

Sol, vand og palmer.
En masse dykning - til J. Jeg måtte nøjes med at snorkle. Men jeg fik alligevel set 10.000-vis af smukke fisk, og jeg fik ENDELIG svømmet med havskildpadder. Kæmpe store smukke havskildpadder. 

Lækre børn.

Virkelig lækre børn.

'amen for pokker hvor er de søde.

Udsigten fra vores kahyt gennem syv nætter. En positiv effekt ved min graviditet er, at min krop åbenbart har glemt, at jeg normalt bliver søsyg i et badekar!

Kæmperejer i Danmark er jo pygmæer i forhold til de her!

Hjerteknusere?

MEGET øde destinationer.

Utrolige måltider på øde strande.

Det gode skib H. C. Andersen

Byer på afsides øer.

Utrolige buffeter arrangeret på øde strande af fantastiske mennesker.

Den ultimative kærlighedserklæring til en mand - et hjerte i flæskesværd :)

En idé til de danske krea-damer ?

Smukke fisk - og ja, man spiser dem altså også selvom de er pæne :)

Sådan her havde den gravide dame det bedst. I skyggen, liggende, og med vådt badetøj til at køle.

Kuglepenne fra Danmark til skolebørn på en lille ø med syv børn pr. mand.

Lugten af tørret fisk. I 1000-vis.

Smukke farver.

Leg :)

Hvaler.

Slum.

Luksus - som man med almindelig dansk indkomst rent faktisk har råd til at betale.

Mums mums mums mums mums.

Ja ja, jeg er ved at blive tyk på midten :) 



Munke på kaffebar - jamen det ser man bare ikke hver dag, vel :)
Som sagt, en helt fantastisk ferie - ingen uheld, ingen sygdom - og jeg har omkring 800 billeder mere, men mon ikke jeg løber tør for blogger-plads, hvis jeg ikke stopper nu :/

Men jeg vil nu alligevel slutte af med at sige - ude godt, men hjemme bedst :) For det er skønt at være tilbage i hverdagen. Hos vennerne, familien, nevøen og niecen, det danske (utidige) forår, husjagt, bilkøb, babyplaner, påskehygge med kæresten og krea - masser af krea, for nu er lysten til det endelig kommet tilbage :)

fredag den 6. april 2012

Tilbage som aktiv blogger :)

Sådan en blog her gør én (læs: MIG) voldsomt opmærksom på, at tiden til tider bare racer afsted, uden at jeg så meget som når at få sat en fod ned. Og jo længere tid bloggen ligger stille, jo sværere er det at få gang i den igen - det problem tror jeg mange bloggere kender til. Men nu må det være slut, og jeg melder mig hermed tilbage under blogger-fanen :)

Jeg har faktisk ikke været helt væk, for jeg har fulgt med hos jer andre, og til tider er det da også blevet til en kommentar. Nu håber jeg bare, at der stadig er nogen der læser med her hos mig. Jeg kan sagtens forstå, hvis nogen er blevet trætte af vente på et pip, så derfor er jeg også så meget mere taknemmelig for, at jeg på forunderligvis har fået flere læsere, mens jeg har ligget brak. Tak for det :)

For brak var vel egentlig nærmest det der skete i januar og februar. J og jeg har nemlig endelig meldt os ind i de voksnes rækker, og venter vores første barn til august. Og nu tør jeg endelig råbe ud til verden, at jeg skal være mor, og at min vidunderlige lille baby er helt perfekt og vokser som han skal :)

For selvom jeg ikke vil sige, at jeg har haft en kompliceret graviditet (det ville være en fornærmelse mod dem der virkelig er hårdt ramt), så har jeg haft, og har stadig, en del "graviditets-bivirkninger", som til tider har gjort, at jeg har tænkt, om det egentlig er det værd. Især årets to første måneder trak tænder ud for både mig og J, da jeg tilbragte dem med at kæmpe mig igennem arbejde, med kvalme store dele af tiden, og ellers bare sove. Jeg tror ikke, jeg ville have fået aftensmad en eneste gang i de to måneder, hvis det ikke var for min fantastisk kæreste, som troligt kokkererede lige hvad jeg kunne komme på, at appetitten måske kunne holde til den pågældende aften.

Derudover brugte jeg meget tid på at bekymre mig om den første scanning i uge 12, da jeg jo ikke just er ung førstegangsgravid, og min risikovurdering derfor efter al sandsynlighed ikke ville blive for god. Heldigvis var doubletesten så god, at jeg ikke røg videre til fostervandsprøve/moderkagebiosi, og det var så stor en lettelse, at jeg stor-tudede, da sygeplejersken gav os resultatet. Men den lille fyr havde en nakkefold lidt over normalen, hvilket (ja det anede jeg så ikke inden scanningen) kan betyde, at der er en forøget risiko for hjertefejl, og vi blev derfor tilbudt en hjertescanning udført af en læge - men først i 21. uge.

Så selvom et eller andet i mig sagde, at det lille foster jeg bar i min mave, naturligvis var helt perfekt, tilbragte jeg alligevel en del vågne og sovende timer med at bekymre mig frem til gennemscanningen i 20. uge. Især da maven begyndte at vokse omkring 17. uge, og folk begyndte at spørge, om jeg havde mærket liv. For det havde jeg nemlig ikke.

Men til gennemscanningen var alt naturligvis helt perfekt, og vi fik tilmed forklaringen på, hvorfor jeg ikke havde mærket noget til Nubbi (ja det kalder vi ham pt.). Min moderkage ligger nemlig foran - hvilket så gav anledning til endnu en scanning planlagt til 34. uge, da der var risiko for, at jeg skulle have kejsersnit.

Vi kunne tydeligt se, at det er en aktiv lille fyr jeg bærer rundt på. Det tog nemlig næsten 1 time i aktiv scannetid at få alle målene på ham, fordi han hele tiden flyttede sig - den lille laban :) (Hvor er det dog surrealistisk, at se et barn mosle rundt inde i sig, når man ikke kan mærke det mindste!).


Den gode gennemscanning gjorde selvfølgelig, at jeg ikke var helt så nervøs for den ekstra hjertescanning, som vi var til i tirsdags. Men især dagen før, havde jeg nu alligevel svært ved at tænke på andet. Lægen der scannede var meget grundig, og var hurtig til at få fortalt os, at alt var fuldstændig som det skulle være. Igen var Nubbi dog en lille laban og sprællede løs. Så når han ikke lå, så hjertet kunne ses uden skygger fra ribbenene, kiggede lægen lige lidt rundt på "resten". Hun kunne derfor fortælle os, at han vokser helt som han skal, og til min store lettelse, havde moderkagen allerede flyttet sig så meget opad i takt med at maven har fortsat sin gode tilvækst, hehe, at kejsersnittet kunne afblæses. Så nu, endelig, tør jeg for alvor tro på, at der rent faktisk kommer en velskabt lille baby ud af det her :)

Og her er han så, min elskede lille skat:
Og ja, han sutter på sin pegefinger! Det synes jeg simpelthen er for nuttet :)

Og ja, det var så den primære årsag til fraværet fra bloggen - men jeg synes egentlig, at det er en ret ok distraktion :) Og hvis der er nogen, der rent faktisk er kommet hele vejen igennem dette laaaaange indlæg, så tak. Det var ikke planen, at det skulle være så langt, men jeg trængte vist lige til at få det bearbejdet en sidste gang, inden jeg NU lover bare at nyde den lille fyr, der lystigt sparker løs i min mave -ja for de sidste dage har jeg nemlig jævnlig fået en lille "hilsen", og det er simpelthen ikke til andet end at blive lykkelig af :)

Glædelig påske!

Populære indlæg