Clemme/Trine ?

  • bor på Frederiksberg sammen med min dejlige kæreste Jonas - og Alfred!
  • opvokset med en mor og en mormor med hænderne skruet rigtigt på. Begge var de dygtige til at sy og strikke, og min mor var desuden utrolig dygtig til at tegne. Tegnetalent har jeg desværre intet af. 
  • min farmors far var en dygtig tegner og maler. Jeg har desværre kun en enkelt af hans skitser, men heldigvis har jeg stadig det maleri, han malede af min mormor og morfars hus for mange år siden. Hans talent har jeg desværre heller ikke arvet.
  • har utallige kreative hobbyer og elsker at udforske nye (gamle) håndværk. Har således ikke mindre end to kniplebrædder stående på loftet, men har endnu ikke fået lært at kniple !
  • min senest tilegnede hobbyvane er at lave glasperler. Jeg er fuldstændig bidt af det, men har desværre ikke plads til eget værksted i vores 2-værelses lejlighed. Men gud hvor kan man bruge mange timer på at drømme :)
  • jeg har lavet smykker siden jeg var en lille pige, og sad på gulvet på mit værelse omgivet af alle de skatte min mor forsynede mig med. Jeg har siden taget kurser for at forbedre mine teknikker, og i slutningen af 2008 startede jeg virksomheden Malmsmykker, da jeg fik mulighed for, at sælge mine ting i et par butikker. Desværre var finanskrisen hård ved mange små butikker, og i dag har jeg kun mine ting til salg privat. Men jeg arbejder i øjeblikket hårdt på at få min netbutik (http://www.malmsmykker.dk/) op og køre. Den skal helst gå i luften i starten midten af 2011, og nøj hvor er jeg spændt.
  • strikning er det jeg slapper bedst af med. Jeg har utallige kurve proppet med garn i vores stue, men heldigvis har jeg en meget forstående kæreste, der synes det er hyggeligt, at jeg er en hobbynørd :)
  • sammen med fire dejlige tøser har jeg en strikkeklub. Selvom kun to af os stadig bor i København, mødes vi, så ofte vi kan, til strikkeaftener og dage. Men bedst af alt er det, når vi 3-4 gange om året mødes på skift hos hinanden, og strikker en hel weekend. Se det er kvalitetstid !
  • På denne blog vil jeg dele lidt af hvert og en del af det hele :)

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails