Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten strømper

Kys for alle...maskerne!

Der er strikket et kys ind for hver maske i disse varme sokker! Jeg HADER nemlig at strikke sokker/strømper, så når jeg nu alligevel har lavet et par til min dejlige kæreste - fordi han ønskede sig dem- så er det virkelig en kærlighedserklæring af format :) De bliver heldigvis meget flittigt brugt, så det var faktisk arbejdet værd. Og reelt tog det jo også kun et par aftener, selvom det er en størrelse 44, og dermed ikke verdens mindste sokker ! De er strikket i Fabel, og selvom jeg jo ikke er så meget til spraglet garn, så synes jeg faktisk, at det er helt ok i den her version :) Opskriften er vist meget standard. 48 masker. Kilehæl over halvdelen og til sidst en tå med indtagninger på hver omgang, til der er 6 masker tilbage. Herefter trækkes garnet igennem alle masker, der strammes til og hæftes - ja sådan synes jeg altså det er næmmest at lave sokkespidser :)

Småprojekter

Det bliver ikke til så meget strik for tiden, men i min ferie fik jeg da alligevel færdiggjort to små projekter til den ufødte nevø. Et par ragsokker og en slipover. Faster-lystig her kommer desværre nok til at bide i det sure æble og strikke halskanten om på slipoveren. Tror den kommer til at kværke barnet - eller den kommer i hvert fald til at være skyld i en masse skrig og skrål, når den skal over hovedet! Og det er der jo ingen grund til, hvis det kan undgås :) Opskrift: Slipover fra Tante Grøn i Odense. Garn: 2 ngl Havblik (100 % bomuld) fra Tante Grøn - tror nærmest der er garn til overs til en slipover mere! Pind: 2,5 og 3,5 Størrelse: 1 år Ny teknik: Jeg har ikke prøvet at lave v-udskæring med sammenstrikning af 3 masker før. Lidt besværligt, men det gik - og skulle heldigvis kun gøres 4 gange :) Bemærkninger: I opskriften er for- og bagstykke strikket frem og tilbage. Jeg strikkede rundt på strømpepinde. I ærmegabene har jeg taget 10 masker mindre op end opskriften foreslår. ...