Siden min mor døde for 13,5 år siden, har jeg mange gange været igennem processen med at rydde ud i hendes ting. Kasserne med minder er svundet betydeligt, og det har jeg egentlig haft det helt fint med, for de vigtigste ting har jeg stadig: en håndskrevet strikkeopskrift, hendes egne madopskrifter i en lettere nusset notesbog, hendes strikkekurve og ikke mindst hendes trang til håndarbejde :) MEN, i mere end to år har jeg fortrudt, at jeg på et tidspunkt tog lidt for hårdt ved i sorteringen, og smed en af hendes hjemmelavede bluser ud. En totalt 80'er bluse, som jeg aldrig ville vise mig i, men alligevel ! Jeg skammede mig over min manglende respekt for de utallige timers arbejde hun brugte på at brodere ved spisebordet i køkkenet, og jeg ærgede mig over, at jeg ikke kunne lure på hendes teknik og finish, nu hvor jeg for alvor selv er blevet bidt af at strikke. MEN VED I HVAD ? Midt i oprydningsprocessen i forbindelse med min nylige flytning dukkede blusen pludselig op igen ! Je