Hjemme hos Clemme

..jeg æææælsker dine hyldeblomster :) Ja, Hjemme hos Clemme går "vi" ikke så meget op i at følge opskrifter - lige med undtagelse af når der bages kager eller strikkes :) - så her er pjasket omkring 140 skærme hyldeblomst, et brev citronsyre, 4 økologiske citroner, 1,5 kg sukker og så meget kogende vand, som gryden kunne indeholde, sammen. Tre dage i køleskab hvor der en gang i mellem blev rørt lidt rundt. Herefter blev saften siet - bemærk, at damp-dimsen sad i gryden, mens saften trak. Det gjorde det liiiiige omkring 400 gange lettere at si saften, da alt "kvaset" var fjernet med et snuptag. Men fortæl mig nu lige hvorfor min veninde Mette først tre dage efter kvaset var smidt ud fortalte mig, at det giver en glimrende drik, hvis man hælder vodka over og lader det trække det sidste smag! Det skal simpelthen prøves i næste uge :) Og tadaaa, så var der lige 4,5 L skøn skøn saft. Og jo, det holder fint (jeg fryser nemlig størstedelen), selvom der er sparet en del på...

...men nu skulle det altså gøres. Lagerstatus på garnbeholdningen i min stue! Her er et lille udpluk af herlighederne: Ja, der er meget, men jeg er altså fuldstændig vild med garn, garn gør mig glad :)Det kan til tider bare godt blive lidt uoverskueligt... Men nu er alt registreret i et excel-ark, med mærke, farve, mængde "på lager", løbelængde osv osv. Så nu er der ingen undskyldning for ikke at bruge af hjemmehosclemme-garnlageret. Strik for pokker! Lille lettere skræmmende sidekommentar: det løb i alt op i 20,00 KILO garn - det er altså en del garnnøgler af 50 og 100 gram :) Og oven i det, er der så næsten en fyldt Ikea-pose med rester - og så liiiiige det her: Et helt særligt og aldeles fantastisk "hjemmedyrket" nøgle garn jeg købte, da jeg var i Sydafrika i foråret. Det er indfarvet med rødbedesaft og løbelængden er ukendt. Damen der sad og spandt det kiggede meget underligt på mig, da jeg med mine sparsomme engelske strikke-gloser forsøgte at vriste lidt fler...

Jeg har været så heldig, at få "hjemmedyrket" honning af en kollega. Faktisk er det hendes mand, der "dyrker" det - han så bare ikke lige, at hun stak af med lidt af høsten :) Glasset på toppen er det helt nyslyngede, det nederste til højre er et glas fra sidste år, som jeg endnu har til gode at få spist. MEN SE LIGE DET NEDERSTE TIL VENSTRE! Er det ikke bare helt ubeskriveligt fantastisk :) Det er helt hvidt og ligner nærmest marmor. Jeg nænner næsten ikke at tage hul på det, men samtidig kan jeg næsten ikke vente med at smage på det. Efter sigende skulle det være et tilfælde at honningen er blevet hvid, det er bierne selv, der bestemmer, hvad de vil "spise". Men jeg forestiller mig nu stadig en lille bestemt kommandør-bi, der har stået og råbt "højre, venstre, venstre, højre, nej højre for pokker, den anden højre!", når bierne er kommet tilbage til staderne med pollen :D