Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra 2012

Rigtig glædelig jul!

December kom og gik uden jeg nærmest nåede at blinke. Jeg nåede en smule krea, blandt andet i form af denne hue til min lille nisselømmel og en endnu mindre til en lille nisse, der var sat til at komme til verden i morgen :) Men bloggen er igen blevet forsømt :( Det må der laves om på i det nye år, hvor jeg også håber at kunne få reorganiseret lidt på bloggen, så jeg forhåbentlig genfinder lidt tid og inspiration til blogland... Indtil da ønsker jeg jer alle en rigtig glædelig jul :)

Så blev det jul i det lille hjem...

Alfred er også kommet i julestemning :) - Posted using BlogPress from my iPhone

Et elsket og elskeligt blogmenneske...

...har strikket sin sidste jordiske maske. Hun er allerede voldsomt savnet af mange. Hils der oppe, Irene !

They grow up so fast!

Emil, 3 mdr i morgen og aktiv deltager i Movember :) Undskyld skat, men for fanden hvor er du kær :) - Posted using BlogPress from my iPhone

Smuk overflod

Jamen det er da næsten overflod, når der er seks blomster på "de fire verdenshjørner" på en gang! Men jeg nyder det nu :) - Posted using BlogPress from my iPhone

Morgenfriske (HOST!) syslerier

Når søvnterroristen nu syntes, at vi skulle tidligt op i dag, og han så en time senere var solgt til stanglakrids og skulle have sin formiddagslur, så sad den trætte mor der i sofaen og spekulere på, hvad der ville give mest energi til resten af dagen: en lur eller lidt Trine-tid...?? Valget blev Trine-tid :) Så nu fik jeg endelig tæppet med vokseværk færdigt, hurraaaa. Vokseværk fordi jeg købte det første garn i den uge jeg blev sat i gang med henblik på at lave et barnvognstæppe til Emil. Men da virkeligheden ramte med et brag, og Emil stort set lagde beslag på alle døgnets 24 timer, så blev jeg rigtig glad for mine ukomplicerede hurtigthæklede lapper, som gjorde, at jeg en gang imellem kunne føle mig som bare en lille smule andet end en træt, mælkeplettet, gylpindsmurt mor. Så lapperne tog om sig, og i stedet for 6 styk er det over de sidste tre måneder blevet til 20. Men så har knægten da sengetæppe til sin seng, helt til han bliver teenager :) Tæppet er hæklet i Fritidsgarn på

Omgivet af lækkerhed og kreativiteter :)

Nu har jeg gennem årene strikket og hæklet og syet til en masse lækre unger, så jeg fik næsten dårlig samvittighed, da det gik op for mig, at Emil stort set ikke har noget, som jeg har lavet til ham. Men heldigvis er han og jeg omgivet af en masse kreative kvinder, som kom med de dejligste barselsgaver til os :)  Uldtæppe, kashmirsweater og små sko med ravklumper fra Bedstepia :) Skønne lange sokker fra tante Dicte - jeg kom muuuuligvis til at kommentere meget direkte på dem, da jeg faldt over opskriften :) Mor og barn sokker også fra tante  Dicte :) En skøn barnevognskæde fra tante Tinas mor Pia :) En sød lille elefant fra søde Anja :) Et dejligt legetæppe med matchende legetøjspose fra faster Maria :) Smarte bukser fra tante Line :) Og så kom kreative Jane lige forbi efter hun havde været på kagekursus - og så han hun i dagens anledning da lige lavet en rigtig drengekage :) Sovepose voksi-style fra gudmor to be Tina  - og Emil æææææææ

Min lille tidsrøver!

Nå ja, og her er han så, min lækre Emil :)

Født fredag d. 17. august kl. 13.35. 4130 g og 55 cm ren lækkerhed :) 3 dage gammel Ca. 7 uger gammel Ca. 8 uger gammel

Og pludselig var alt anderledes...

Jeg ved knap nok, hvor jeg skal begynde ! Jeg havde jo egentlig lige så godt gang i bloggen, og havde planer for de næste mange mange indlæg, men sådan blev det bare slet ikke... Vi tog afsted på sommerferie i juli og computeren var med. Det plejer den ellers ikke at være, men jeg havde jo bækkenløsning og kunne ikke komme så meget rundt, så jeg skulle bl.a. hygge mig med en masse kreative projekter og drengeindlæg i forbindelse med Frk. Turkis ' Boys Month , hvor Christine gør et kæmpe arbejde med at sprede inspiration til alle os med helt særlige drenge i vores liv :) Virkeligheden blev, at min graviditet bare blev så skide besværlig, og min krop blev så fyldt med væske, at mine hænder slet ikke ville makke ret, og jeg helst bare ville sove, når jeg havde en ledig stund. Så de planer gik helt fløjten :/ Til gengæld havde vi alligevel en rigtig dejlig sommerferie, hvor vi fik set en masse venner og familie, som vi desværre ikke så tit har lejlighed til at tilbringe så meget tid

1-0 til mig :)

Jeg var for et stykke tid siden ved at give fortabt i forhold til et stykke patchwork , da mine fingre var gennemhullede og blodige pga. et fejlvalg med noget cowboystof. Derfor var sejren ikke mindre sød, da jeg endelig nåede i mål med den umulige Umulius :) Jeg synes den er blevet rigtig sød, og også ok drenget selvom det kan være lidt svært med alt det småmønstrede stof. Og J er også ret vild med den som legetøj til knægten, der er jo "matematik i den" :) - Posted using BlogPress from my iPhone

Når enden er god...

Jeg har været flere strømpeopskrifter igennem, og fik bare ikke et resultat jeg var tilfreds med - fik tilmed en af mine garvede strikkende strikketanter til at teste en opskrift, for lige at være helt sikker på, at det ikke var min præ-ammehjerne, der spillede mig et pus. Men hun kylede også opskriften a..h...til :D Men nu har jeg fundet en opskrift der dur. Den er fra Mayflower  og kan tilmed fås gratis lige her . Der er faktisk rigtig mange fine gratis opskrifter på Mayflowers hjemmeside, så jeg vil klart anbefale, at du kigger forbi :) Og EM-finalen i går gav så endelig lejlighed til at få hæftet de FIRE små ender :) Utroligt at det skulle tage mig en måned at nå der til! Opskrift: Fra Mayflower.dk Garn: Fabel Superwash fra Drops Pind: Strømpepind 2,5 og 3 - jeg holdt mig på 2,3 hele vejen. Størrelse: 0-1/4 år - men håber ved gud ikke, at min baby har så store fødder, når han kommer ud. Så må lige have lavet et par der er lidt mindre :) Ny teknik: nej - m

Endelig !

Endelig - fordi jeg efterhånden har strikket en del af disse små oppe-fra-og-ned-trøjer (se evt. her  og her ) og det for første gang er til min egen lille dreng, der kommer ud til os, om ca. 6 uger :) Og endelig - fordi det faktisk er 6 uger siden jeg strikkede den, men det var først under EM-finalen i går aftes, at jeg fik hæftet ender. Den er hverken vasket eller presset endnu, så derfor ruller kanterne en del. Erfaringen viser, at det aftager en smule, når den kommer i brug. Men derfor tror jeg nu stadig, at jeg vil prøve at lave en, hvor jeg strikker ribkanter på. For den er simpelthen et så dejligt afslappende stykke strik, så jeg kommer helt sikkert til at strikke flere :) Opskrift: Tidligere har jeg strikket den efter en opskrift at Britta Wilfert, men denne gang blev det efter en næsten identiske opskrift fra Hjertegarns hæfte der hedder: Baby Vital - Vidal - Rustic No. 30. Det er model D. Garn: Tidligere har jeg strikket de små trøjer i den intet mindre end fanta

WWKIP på Frederiksberg i eftermiddag

Det her fantastiske vejr indbyder da til, at man skal sidde med snotten op i solen og strikke :) Bor du I København og omegn, kan jeg derfor kun opfordre til, at du kigger forbi Godthåbsvej på Frederiksberg i dag kl. 14, hvor Jorun Garn er vært for et lille WWKIP-arrangement. Du kan se mere om arrangementet her . Jeg håber vi ses :)

WWKIP

Skal du også ud og strikke i offentligheden ? Det skal jeg helt sikkert :)

Det er sommer...(3)

...når man kan drikke smoothie med hjemmedyrket mynte på altanen :) - Posted using BlogPress from my iPhone

Det er sommer...(2)

...når niecen sniger sin lille fus ud af voksiposen :) - Posted using BlogPress from my iPhone

Det er sommer...

...når man kan købe danske jordbær i butikkerne :) - Posted using BlogPress from my iPhone

Farvel fødder...

...vi ses om ca. 90 dage :) - Posted using BlogPress from my iPhone

En umulig Umulius

Note to self! Vælg ikke rester af cowboybukser som de sidste lapper, når du syr Umulius! Jeg har fanme lige stukket hul i min pegefinger med BAGSIDEN af nålen, fordi det er så hårdt :D

Farveklatter i Kbh.'s gader

Krukkerne ved Israels Plads er så fint plantet til: Man kan da ikke andet end at smile over sådan et farveflor :) - om ikke andet var der sikkert nogen der fik sig et godt grin, da den tykke gravide lettere gangbesværede dame kravlede rundt på jorden for at tage billeder :D - Posted using BlogPress from my iPhone

Minder holder evigt :)

Duften og synet af syrener vil altid få mig til at tænke på min mor med et smil :) Kastanjer i lys får mig derimod til at tænke på min gamle kloge morfar :) Så på denne tid af året er mine daglige cykelture fyldt med dejlige minder :)

Lidt har også ret

Mit bækkenbøvl giver mig ikke ret lang tid af gangen, hvor jeg kan sidde på en stol uden at få vildt ondt. Og den tid jeg sidder på en stol bliver primært brugt på at få afleveret mit arbejde ordenligt, inden jeg går fra på en fuldtidssygemelding (sagde lægen allerede strengt i sidste uge, at jeg bør!). Så det er ikke fordi den ekstra tid hjemme gør, at jeg sprøjter kreative ting ud. Det er relativt begrænset, hvilke kreative projekter man kan lave liggende -gode forslag modtages gerne, har pt. formået lidt patchwork og lidt strikning. Men den anden aften havde jeg da sidde-overskud nok til at få færdiggjort mit mappe-forskønnelses-projekt. J virker, som om han synes, at det er ret hyggeligt, når jeg laver den slags projekter (nok mest fordi han kan se, det gør mig glad), men han synes sjovt nok ikke, at mapperne er ret mandige - selvom jeg har holdt mapperne i grøn og blå. Altså, så vidt jeg ved er grøn og blå da drengefarver! :D - Posted using BlogPress from my iPhone

En stor kamel!

Ja sådan én har jeg måttet sluge i dag. Efter en snak med både min jordemoder, min kiropraktor og til sidst i dag min læge, måtte jeg i dag tage en delvis sygemelding fra mit arbejde pga. mit møg-bækken. Det er fanme en stor kamel. Mit arbejde har altid været en kæmpe del af min identitet, og jeg har altid arbejdet rigtig meget, så erkendelsen af, at mit skrog simpelthen ikke kan holde til det, samtidig med at Nubbi vokser inde i mig, er rigtig rigtig svær. Men selvom jeg har tudet en del i dag, siger min mavefornemmelse mig alligevel, at det er den rigtige beslutning. Der er ingen tvivl i mit hjerte om, at Nubbi kommer først. Nu glæder jeg mig bare rigtig meget, til jeg forhåbentlig begynder at have lidt mindre ondt og måske kan sove lidt mere om natten, så jeg også får overskud til andet end arbejde og til at ligge på sofaen. Men indtil det overskud kommer, ligger jeg på sofaen og spekulerer på hvordan sådan en kamel egentlig ser ud: Er det mon sådan en grim fætter her ? Ell

Så lille og allerede så forkælet :)

Da jeg den anden dag var ved at danne mig overblik over, hvad vi mangler at købe til Nubbi, kom jeg lige til at falde lidt i staver over alle de fine ting, han allerede har fået: Den mest fantastiske babygadget fra min gode ven Jannik :) Glæder mig til at teste om de rent faktisk virker :) En skøn lille hue fra min bror, tante Line og fætter Villum :) De sødeste sælskinsfutter fra en af mine søde kolleger. Jeg fik dem, da jeg kom på arbejde efter scanningen i 12. uge, det var simpelthen så sødt af hende :) Den sødeste blødeste lille rangleko fra tante Tine, gudbarnet og resten af familien :) Jamen tænk, at man kan være så lille som Nubbi, og allerede være så heldig. Og så har I slet ikke set faster-kassen endnu, men den har altså fortjent sit eget indlæg :)

Påskesyslerier - elgen Esmeralda og skildpadden Ernst

Jeg er ved at producere hæklede dyr til barnevognskæden til Nubbi. Hjemme hos os (altså, det kan min blog da ikke skifte navn til!) får dyr - levende, udstoppede, strikkede, hæklede osv. - meget hurtigt navn, J har nemlig et helt særligt talent for at "gætte" hvad de hedder :D Elgen Esmeralda - hun er vildt sød, synes jeg :) Jeg har stoppet hende lidt hårdt, da jeg syntes, hun skulle være lidt større, end hun var. Jeg regner med at hun "sætter" sig lidt, når hun bliver vasket. Opskriften på Esmeralda fandt jeg i dette lille magasin købt hos Garn-iture  på Frederiksberg. Ernst - som åbenbart er franskmand, og hans navn udtales derfor med stumt E!! - og Esmeralda er allerede fine venner :) Opskriften på skildpadden Ernst er fra denne bog.

Påskeforkælelse af kæresten

Pandekager, kaffe latte og friskpresset æblejuice :) Det var hårdt at skulle tilbage på arbejde i dag - og spise havregryn til morgenmad!

Fantastisk ferie i Filippinerne

Ja nu handlede mit sidste indlæg godt nok om, hvorfor jeg har været fraværende fra bloggen så længe, men Nubbi skal nu ikke have hele skylden :) Den fuldstændig uoverskuelige træthed tog heldigvis lidt af allerede i februar. Derefter kom der en ret travl arbejdsperiode i vejen for blogningen, og i marts var jeg mere eller mindre uden for net-rækkevidde :) J og jeg havde nemlig længe talt om, at vi i marts ville til Filippiner. Dels for at dykke og dels for at besøge en ven, der er udstationeret i Manila. Da vi gik i gang med projekt baby i november, havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at vi tre uger senere ville stå med en positiv graviditetstest - så i december sad især J's øjenbryn meget højt i panden på ham :D Da den værste babypanik havde lagt sig, kom ferie-overvejelserne på banen igen. Er det overhovedet forsvarligt at rejse så langt, når man er gravid ? Hvad med malaria ? Og dykning ? Og eventuelle maveinfektioner ? Overvejelser man måske ikke ville bruge