Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten Merino

UFOs 2010

Faldt lige over et par 2010-projekter, som jeg slet ikke har fået vist frem... Vest/undertrøje i Arwetta. Kommer til salg i min shop på amio.dk . Armbånd til mig selv i tyk alpakka og en knap fra mormors gemmer. Halsedisse i merino efter hjemmedigtet opskrift. Kommer også til salg på amio.dk

Simpelthen så lækker!

Nåh ja, der røg også en lille undertrøje af pindene i sidste uge. Jeg fik bare først taget mig sammen til at hæfte ender, sy sammen og sætte knapper på i denne uge. Jeg synes simpelthen, at den er blevet så lækker, og jeg er helt vild med knapperne, som jeg fandt hos Garn-iture på Smallegade. Undertrøjen er naturligvis til min vildt lækre nevø :) Opskrift: Babyundertrøje fra Hjertegarn Garn: Dansk merino kamgarn købt hos Bette Design Pind: 3½ Størrelse: 6 mdr. Ny teknik: Nej Bemærkninger: Jeg synes virkelig, det er det værd, at bruge noget rigtig lækkert garn, når man laver projekter som dette, der umiddelbart kan virke simple. Men det løfter virkelig resultatet mange mange gange, når der er arbejdet i kvalitetsmaterialer.

Faktisk ret tilfreds!

Jeg har helt glemt at vise den her frem. Et projekt jeg faktisk er rigtig godt tilfreds med - faktisk lidt stolt af - og jeg glææææder mig til at se den på - kom så ud Lillefyren, jeg har dig mistænkt for, at ville dele fødselsdag med faster og bedste-Pia ;) Opskrift: Sømandscardigan fra Onion. Garn: Superfine merino fra Onion købt hos Jorun Garn . Pind: 3,5 Størrelse: ½ år Ny teknik: Ja boblemønsteret har jeg ikke prøvet før, men det var let og faktisk ret sjovt. Bemærkninger: Den er simpelthen så lækker og kan bare smides i maskinen. Jeg håber den holder til mere end et barn. Knapperne havde jeg svært ved at finde, men det lykkedes endelig i City Sycenter . Har sidenhen også fundet dem hos Handler , der er et slaraffenland for folk med hang til bånd og knapper :)