Gå videre til hovedindholdet

Blogidentitetskrise!

Ja eller måske identitetskrise generelt!? Jeg kan ihvertfald slet ikke få mig selv til at passe ind i min blog i øjeblikket. Den er for rodet både grafisk og indholdsmæssigt...
Måske hænger det sammen med min nylige status som mor - ja okay, knægten er lige blevet 7 mdr., men tiden flyver jo afsted - der gør, at Clemme ikke rigtig er min dominerende personlighed længere. Jeg er "bare" mor det meste af tiden!
Misforstå mig ikke, jeg ELSKER min mor-status. Jeg har verdens dejligste søn (og ikke at forglemme verdens dejligste mand), og med hans ankomst har jeg fået adgang til en eksklusiv "klub", som jeg tidligere kun har været tilskuer til.
Men Emil fylder stort set alt for tiden, og sådan synes jeg også, at det skal være - i en periode!
Men nu når enden på barslen pludselig kan anes i det fjerne, føler jeg, det er på tide, at jeg får fundet Clemme frem fra skuffen og støvet hende lidt af. Jeg er overbevist om, at jeg er en bedre mor, kæreste/kone, veninde, søster, medarbejder, når der er balance i tingene, og jeg også tager mig tid til IKKE at være mor!

Jeg har besluttet ikke at starte en ny blog. Og jeg har også besluttet, at jeg ikke vil ændre titlen. Det der har været, er en del af mig, og fremadrettet bliver indholdet nok ikke mindre rodet. Det afspejler jo mit liv :)

Men jeg skal have ændret udseendet på bloggen, og derfor vil der fortsat nok jævnligt være en del grafiske ændringer.

Til gengæld håber jeg inderligt, at det vil gøre, at jeg vender tilbage til blogland på fuld kraft. For selvom jeg er ret aktiv på Pinterest og Instagram, og for nylig også har stiftet bekendtskab med Vine, så er der nu noget særligt ved blogland, og det har jeg savnet :)

Håber vi ses der ude!

Kommentarer

  1. :-) Du vil aldrig blive den samme Clemme igen, og det skal du heldigvis heller ikke. Nu er du Mor Clemme ;o)
    Ny klub, nye indblik, det er vist sådan det skal være. Mor :-)
    (mig, der ikke har blogget det sidste halve år..hmmm)

    SvarSlet
  2. Det gør vi - altså ses ;-)
    Du bliver aldrig den samme, uanset hvor hårdt du prøver - du skal istedet finde din nye identitet som både er som Mor, kæreste, veninde og hvad der ellers er af roller, som du kan være stolt af.
    Jeg kan uden tvivl nikke genkendende til din identitetskrise - og nu hvor Bastian er 2 år kan jeg stadig være snotforvirret omkring hvor jeg(!) er i det hele.... og det er jo bestemt ikke fordi jeg ikke storelsker min rolle som mor til jordens dejligste dreng (sådan tænker alle mødre, vel) for det gør jeg og jeg vil ikke byte for noget - men min rolle som Louise, altså hende der kunne sidde til langt ud på natten foran symskinen eller hækle non-stop en hel weekend hende kan jeg savne! Men jeg har nu indset at hun ALDRIG kommer tilbage. Jeg er blevet Mor, og det har ændret mine holdninger, værdier og behov for evigt :-)

    SvarSlet
  3. Kender alt til fornyelsestrang efter børn... Her er det garderoben, der er blevet udskiftet og håret klippet.
    Der bliver tid til selvforkælelse igen inden så længe, men prioriteringerne har ændret sig.

    SvarSlet
  4. Sådan er det jo nok altid. Især børn kan få en til at se på verden på en ny måde, og så er der ting der skal ændres. Skriver du med hjertet skal folk nok læse det uanset hvordan din blog ser ud, eller hvad du skriver om :-)

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Weekenden der gik i kage!

Ja altså rigtig kage :) Til min lækre nevø, der blev døbt i går:
Det er chocolatemudcake, med appelsin-passionsmousse med italiensk marengssmørcreme, sugarpasteovertræk og hjemmefiflede sugarpastefigurer. Den blev mums, så det var alle anstrengelserne værd :)

Jeg bukker mig i støvet!

Jeg elsker at synge! Jeg har ikke noget særligt sangtalent, og har bestemt ikke en solo-stemme, men jeg har siden jeg var barn haft flere perioder, hvor jeg har sunget i kor. Da jeg sidste år igen var helt dårlig for at komme til at synge - andet end over opvasken - startede jeg sammen med en kollega/ven et kor på mit arbejde. Vi er i dag omkring 25 faste kormedlemmer (med vidt forskellig erfaring i at synge), og vi synger fast hver anden tirsdag. Uanset hvor træls en dag jeg har haft, og uanset hvor træt jeg er, når jeg møder til kor, smiler jeg altid efter to timer i godt selskab og med en masse sang. For man blir' glad i knolden af at synge :)

Men nok er "mit" kor blevet ganske gode på blot 1½ år, men jeg bukker mig i støvet, når jeg hører de talentfulde unger i PS22. Hvem der bare havde en brøkdel af deres talent.

Jeg er helt vild med den her video, har set/hørt den 30-40 gange de seneste uger. Forsangeren er ufattelig talentfuld, men endnu bedre, så tjek lige glæden h…

Vildt lækre Villum :)

I torsdags blev jeg endelig faster, og her ser I min dejlige længe ventede nevø Villum. Han er en rigtig lille kraftkarl med en fødselsvægt på 4670 g, hvilket er super ironisk, da min svigerinde under hele graviditeten er blevet fulgt af to ekstra læger, da de i starten af hendes graviditet frygtede, at Villum ville komme ud som en lille fugleunge. Ved sidste jordmoderbesøg var hans vægt dog helt ok, selvom den blev skudt ET HELT KILO under den vægt han kom ud med - så kvajekage var vist ikke for meget forlangt :)

Selvom han har skønne tykke kinder, har han nu ikke ret mange elastikker om arme og lår. Men kampvægten er også fordelt ud over hele 58 cm, så på højden ligner han i høj grad sin far, selvom han ellers er som snydt ud af næsen på sin smukke mor.
Jeg er helt vild med Villum (det lyser vist også langt ud af mig på billedet herunder), og jeg er meget stolt af min nye titel som faster :)