Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra november, 2009

Et lille modelfoto

Jeg kom lige i tanke om, at jeg jo har billeder af den sweater jeg lige har gentaget - og det endda med model i :) Ja okay, modellen var ikke helt tilfreds med foto-situationen, men skøn var (og er) hun nu - den lille Filimusen for mere end 3 år siden :) Ja, den er lysere i farverne, end den jeg lige har strikket til Villum, men det skulle jo heller ikke være en præcis kopi - eller det skulle det faktisk! I første omgang troede jeg nemlig, at farverne var identiske. Men så fandt jeg resterne fra Fili's bluse og måtte indrømme, at min hjerne havde lavet numre med mig - det kan jo ske :)

En dejlig gentagelse

Endnu en julegave er smuttet af pindene. Det er ikke ofte jeg strikker samme model to gange, men den her lille bluse har været en kæmpe succes hos Filibarnet, så nu skal min lækre Villum altså også ha' en :) Ja, og så er den super simpel at lave! Opskrift: Bluse strikket oppe fra af Britta Wilfert (jeg har forlagt den oprindelige opskrift, så brugte mønsteret fra den kjole jeg for nylig strikkede til gudbarnet) Garn: Vidal Alpaca fra Hjertegarn INTET MINDRE END EN FANTASTISK TYK ALPAKA købt hos Bette Design - som pt. er den eneste forhandler i Kbh, hvor jeg har haft held med at finde den tykkelse alpaka. Pind: Strømpe- og rundpind 4,5 Størrelse: 1 år - men kan efter sigende bruges fra ½-ca. 3 år :) Ny teknik: nej Bemærkninger: Fantastisk simpel opskrift, der giver et skønt resultat, der kan varieres i uendelighed. Igen er der dog et eller andet bøvl i opskriften mht ærmerne, men da jeg har strikket modellen før, tog jeg den på rutinen :)

Her går retro-grænsen altså !

Ja den udtalelse har jeg altså skulle tage mod til mig for at skrive her i blogland ;) Her er så mange fantastisk kvinder, der bare kan det dér med det moderne retro-look, og langt hen ad vejen vil jeg også gerne være med. Men kun hér til og så ikke længere :) Jeg er så heldig at have arvet den gyngestol, der ALTID har stået i min mormors soveværelse - jeg husker ikke, at den ikke har været der - jeg husker i øvrigt heller ikke, at min mormor nogensinde delte soveværelse med min morfar. Lidt sær tanke og så alligevel et koncept der måske er værd at overveje! Men tjek lige den hynde her, den er simpelthen en tand for retro for mig. Oprindeligt var selve gyngestolen faktisk matchende orange, men den farve overlevede ikke ret længe i min lejlighed. Ikke at der er noget galt med orange, men med en gammel lejlighed, der i forvejen er et miks af gammelt og nyt - men som især er præget af genbrugsmøbler og træfarve - skulle der altså lige lidt hvid maling til :) Så i dag står gyngestolen såd

Testet af hverdagen :)

Er det ikke det, de siger i de nye reklamer fra Ikea ? Den anden dag fik jeg en mms med dette dejlige billede, af min lille truntegøj Helena. "Så fint hun har lært at sidde", tænkte jeg og "nej hvor dejligt, at hun har den bluse, jeg har hæklet til hende, på". Et øjeblik efter kommer der en sms fra barnets mor , hvori der står "Nu sidder knapperne godt fast ikke?". "Hvad!?" tænkte jeg, og begyndte at blive lidt nervøs. "Altså jo, jeg var jo faktisk ekstra grundig og slog lige en ekstra knude osv, men var der mon sket noget?". "Du må ikke skrive sådan noget uden forklaring Tina!". Kort efter kom dette billede: Ja okay, pigebarnet er nået til nej-hvor-ser-den-spændende-ud-gad-vide-hvordan-den-smager-alderen :) Men knapperne sidder altså godt nok fast - Tina har for en sikkerheds skyld hevet en ekstra gang i dem! Kunne virkelig være kønt, hvis gudmoren blev skyld i ét styk slugt blomstret sølvknap og en tur på skadestuen... Men

Monterings-blokering!

Ja det er, hvad jeg har haft med denne lille cardigan. Den har ligget færdigstrikket på stuebordet i over tre uger. Men det var nu helt bevidst, at den lå fremme, så den ikke skulle blive til en rigtig UFO. Og det virkede, for her til aften fik jeg endelig taget mig sammen og fik syet sammen, hæftet ender og syet knapper i - altså hvor svært kan det være! Nu kan den så komme over i julegavekurven i stedet - det er en kurv fuld af god samvittighed.... selvom der helst skal komme en del flere projekter i den inden for den næste måned (og heldigvis er modtageren ikke gammel nok til at læse med her, og hans forældre sladrer nok ikke!) Jeg ved virkelig ikke hvorfor billedet vil ligge den her vej, men jeg gider simpelthen ikke at skændes med det på sådan en dejlig fredelig lørdag aften som i aften...har voldsomt irriterende højt-musik-spillende-trampende-på-alle-tider-af-døgnet-naboer! Opskrift: Babytrøje fra bogen "Vendestrik" af Hanne Meedom Garn: Cottonwool fra Gepard købt hos B