Gå videre til hovedindholdet

Og pludselig var alt anderledes...

Jeg ved knap nok, hvor jeg skal begynde ! Jeg havde jo egentlig lige så godt gang i bloggen, og havde planer for de næste mange mange indlæg, men sådan blev det bare slet ikke... Vi tog afsted på sommerferie i juli og computeren var med. Det plejer den ellers ikke at være, men jeg havde jo bækkenløsning og kunne ikke komme så meget rundt, så jeg skulle bl.a. hygge mig med en masse kreative projekter og drengeindlæg i forbindelse med Frk. Turkis' Boys Month, hvor Christine gør et kæmpe arbejde med at sprede inspiration til alle os med helt særlige drenge i vores liv :)

Virkeligheden blev, at min graviditet bare blev så skide besværlig, og min krop blev så fyldt med væske, at mine hænder slet ikke ville makke ret, og jeg helst bare ville sove, når jeg havde en ledig stund. Så de planer gik helt fløjten :/ Til gengæld havde vi alligevel en rigtig dejlig sommerferie, hvor vi fik set en masse venner og familie, som vi desværre ikke så tit har lejlighed til at tilbringe så meget tid sammen med...

Tilbage i det lille hjem var babyen i maven blevet så stor, at de på hospitalet sagde, at jeg skulle sættes i gang et par dage før termin, hvis jeg ville undgå kejsersnit. Det endte med at blive fem dage i helvede med et mislykkedes igangsættelsesforløb, der alligevel endte ud i akut kejsersnit, da min lille søn stod helt skævt :(

Efterfølgende har livet været ret rodet, og vores elskede skønne søn har haft en uretfærdig hård start på livet.

Den korte version af den historie er, at vi efter seks uger endelig kom til en kiropraktor, der vidste hvad hun talte om, og det viste sig, at min lille skat havde låsninger i sit bækken, nederst i ryggen, mellem skulderbladene, i begge sider af nakken og så har han i forbindelse med kejsersnittet brækket begge sine kraveben :( Jamen så tro da pokker, at vi kom hjem med et barn, der skreg konstant, ikke ville sove, ikke ville ligge og havde ondt i maven - stakkels lille fyr :(

Jeg er skide vred på både hospitalet, sundhedsplejersken, den første kiropraktor jeg var hos og vores læge (og ikke mindst er jeg dybt ulykkelig og har så dårlig samvittighed over for min søn), fordi de ikke har set det, og fordi de har fejet mig af med, at det skal være hårdt at blive forældre, og at alle børn skriger og har problemer med søvnen og maven! Ja, men bare ikke så meget vel ! Men hvad fanden gør man, når man står der som førstegangsforælder og føler sig usikker, og såkaldte rutinerede folk hentyder, at man er pylret ??

Nå, men nok om det, det arbejder vi på at lægge bag os, og de seneste tre uger - efter fem besøg hos den dygtige kiropraktor - er det langsomt begyndt at vende. For første gang i mine ni uger som mor, har jeg haft en formiddag helt uden skrig og skrål, og den lille lækre fyr ligger lige så sødt helt for sig selv og har sovet så dygtigt i snart fire - ja fire fanme, det er aldrig sket før - timer i (næsten) træk - jeg er SÅ stolt af ham :)

Og nu fik jeg så endelig hul på bloggen igen, og så skal jeg tilbage til mit savnede inspirerende blogland, så lad mig fluks komme ud og se hvordan det går hos alle jer andre :)

Og PS. - tak og velkommen til de nye læsere jeg har fået, mens jeg har været væk, jeg håber, at både I og mine såkaldte "gamle" læsere stadig hænger på :)

Kommentarer

  1. Allerførst STORT TILLYKKE med den lækre guldklump :-)

    Og så - for helvede! Hvor er det uretfærdigt at så mange professionelle, på det groveste har fejet jer af! Godt at I stod fast og lyttede til jeres egen intuition ;-) og dejligt at der nu kan ses fremgang.
    Og ved du hvad, den der dårlige samvittighed - den skal du kaste ud af vinduet, for du/i har gjort alt det rigtige - det er de andre der har fejlet. Jeg er sikker på at I er verdens allerbedste forældre for jeres lille Emil.

    Tillykke med ham ;-) Og velkommen i MOR klubben :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Den der mor-klub er faktisk ret sej :)

      Slet
  2. Tillykke med Emil :-) Den dårlige samvittighed dropper du, du har stolet på din intuition. Det er sundhedspersonalet, der har svigtet. Det er rystende hvor lidt støtte man egt får som nybagt mor til amning, besøg af SP mm. Ved nr 2 er det endnu mindre vi ser sp 3 gange i løbet af 7 mdr og det er alt.

    Den store ville helst kigge til den ene side, da hun var 3 mdr tog vi til kiropraktor og så var det problem løst efter et par gange. Nr 2 kom til kiropraktor 1 mdr gammel bare lige til er "servicetjek". Det er noget det offentlige burde tilbyde alle nyfødte eller i det mindste dem taget ved KS, kop etc. Ville også forbygge alle de skæve og flade baghoveder. (Ups min kæphest)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er rørende enig i at "servicetjekket" burde være en fast del af "babypakken" fra det offentlige. Hvis jeg en gang får overskud, laver jeg et læserbrev omkring mit forløb. Min læge anbefalede at jeg laver en klage til hospitalet, men det kan jeg slet ikke se hvad jeg skal kunne få ud af...

      Slet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Weekenden der gik i kage!

Ja altså rigtig kage :) Til min lækre nevø, der blev døbt i går: Det er chocolatemudcake, med appelsin-passionsmousse med italiensk marengssmørcreme, sugarpasteovertræk og hjemmefiflede sugarpastefigurer. Den blev mums, så det var alle anstrengelserne værd :)

Status på mit Christel Seyfert sjal :)

På fem dage mellem jul og nytår nåede jeg faktisk hele 43 cm på mit sjal (minus den nederste blomst, som jeg jo strikkede i sommer). Det er jeg faktisk helt tilfreds med, og jeg er HELT VILD med farverne :) Men som I kan se på midten, har jeg haft lidt problemer med, at jeg strammer tråden på bagsiden lidt for meget. Det er gået op for mig, at det sker, når jeg bør skifte til en længere rundpind, hvilket også er årsagen til, at jeg ikke er kommet videre. Men nu har "min Pia" skaffet mig en rundpind på 100 cm, så nu er der faktisk ingen undskyldning for ikke at komme videre.... ....så det må jeg hellere komme snart, pt. har jeg bare liiiige gang i et par småprojekter, som jeg gerne vil have færdige :)

Vildt lækre Villum :)

I torsdags blev jeg endelig faster, og her ser I min dejlige længe ventede nevø Villum. Han er en rigtig lille kraftkarl med en fødselsvægt på 4670 g, hvilket er super ironisk, da min svigerinde under hele graviditeten er blevet fulgt af to ekstra læger, da de i starten af hendes graviditet frygtede, at Villum ville komme ud som en lille fugleunge. Ved sidste jordmoderbesøg var hans vægt dog helt ok, selvom den blev skudt ET HELT KILO under den vægt han kom ud med - så kvajekage var vist ikke for meget forlangt :) Selvom han har skønne tykke kinder, har han nu ikke ret mange elastikker om arme og lår. Men kampvægten er også fordelt ud over hele 58 cm, så på højden ligner han i høj grad sin far, selvom han ellers er som snydt ud af næsen på sin smukke mor. Jeg er helt vild med Villum (det lyser vist også langt ud af mig på billedet herunder), og jeg er meget stolt af min nye titel som faster :)