Gå videre til hovedindholdet

Med plads til at vokse...

Jeg har ikke strukket (ja, mine med-strikketanter og jeg overvejer altså seriøst at søge om at få det ord officielt indført i dansk retstavning, for hvad pokker hedder det ellers !?) så meget de sidste mange uger. Men når jeg nu i søndags skulle være gudmor til dette lille vidunder, gik det jo virkelig ikke, at der ikke var noget hjemmestrik med i gaven :)

Så for knap to uger siden kastede jeg mig over en strikket kjole fra Britta Wilfert, som jeg længe har haft mønsteret liggende på. Kjolen er strikket oppefra og på rundpind, så det er ikke strikningen, der trækker tænder ud. Det gør det til gengæld at hæfte alle enderne - jeg har nemlig endnu ikke haft succes med at lade trådene løbe med op i siden, når jeg strikker striber :(
Lige med undtagelse af en enkelt maske, der blev glemt i den sidste sene nattetime, er jeg faktisk ret godt tilfreds med resultatet. Dog går der nok liiiiige et par år før den unge dame kan fylde kjolen ud. Umiddelbart er den strikket i størrelse 1 år, men jeg syntes den var meget bred i modellen, så jeg har gjort den lidt længere end opskriften foreskriver. Så med Helenas nuværende 6 kilo - som i øvrigt føltes som en del mere, da jeg havde haft hende på armen i mange mange timer i løbet af sidste weekend :) - må jeg nok væbne mig med tålmodighed, før jeg får mulighed for at tage billeder af kjolen på model!

Opskrift: Kjole strikket oppefra af Britta Wilfert

Garn: Handknit Cotton fra Rowan

Pind: Strømpe- og rundpind 4,5

Størrelse: 1 år - men passer snarere en 2-årig

Ny teknik: Ja, jeg har ikke prøvet at strikke de fine musetakker før, og er overrasket over, at det var så simpelt :)

Bemærkninger: Opskriften foreskriver lange ærmer med rullekant, men jeg syntes kjolen blev for tung, så jeg har i stedet strikket korte ærmer og lavet kant ligesom for neden på kjolen. I opskriften er musetakkerne i en anden farve end den nederste stribe, men jeg synes det giver et fint finish, at nederste stribe og takkerne har samme farve.

Til sidst lige et billede af den stolte gudmor og det lækre barn :)


Kommentarer

  1. Nåeee så nuser , både den lille pige og kjolen :-))

    SvarSlet
  2. Supergod ide med de korte ærmer, den er blevet rigtig sød, men jeg kan dælme godt forstå, du blev træt af at hæfte ender, hvis du ikke lod trådene løbe med op ;-)

    I er et meget nydeligt par :-)

    SvarSlet
  3. Ja, men den der bare SÅ fin...Og jeg er sikker på at Helena glææææder sig til at få kjolen på.
    Og så matcher den farverne fra dagen!

    :-)

    SvarSlet
  4. Hvor er du god til at strikke.. lækker kjole du har lavet her.. Jeg har selv gang i en tunika til Ida. Det tager lang tid for mig at blive færdig.. Jeg elsker hjemmestrik og har tanker om vest, strømper og huer til lille pigen.. Giv mig tid til det hele.. tak... Jeg må hente tid og inspiration her hos dig.. tak for kigget..

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Weekenden der gik i kage!

Ja altså rigtig kage :) Til min lækre nevø, der blev døbt i går: Det er chocolatemudcake, med appelsin-passionsmousse med italiensk marengssmørcreme, sugarpasteovertræk og hjemmefiflede sugarpastefigurer. Den blev mums, så det var alle anstrengelserne værd :)

Håber ikke han bliver bange...

Jeg har endelig fået monteret ham her til min (stadig ufødte - sagde hun noget utålmodigt!) nevø. Her er han nymonteret og uvasket, lidt spids i hovedet og med lånehalstørklæde: Og her er han så vasket og sød og rund og blød og meget slasket. Men hvis han nu får et rødt halstørklæde, mon så ikke han bliver lidt mere rank i nakken :) Jeg har faktisk allerede knyttet mig til ham, så må vist hellere snart få ham afleveret til de kommende forældre, så separationen ikke bliver for hård for mig, hehe. Jeg håber dog ikke nevøen bliver bange for bamse, for han er faktisk 2-3 gange større end en baby! Meeeen, mon ikke der snarere bliver tale om en bedstebamse :) Opskrift: Bamse fra Britta WilfertGarn: Et eller andet dyrt og lækkert fra Wilferts - har pt. fjumset mærket væk! Pind: 7 Størrelse: Han findes kun i stor :) Ny teknik: Tja, hvis det tæller at skulle "brodere" øjne, næse og mund! Bemærkninger: Super at han kan tåle at ryge i maskinen, når han forventeligt kommer til at funger

Give away hos Fruens Syslerier

Se lige en lækker taske man kan vinde ved at kigge forbi Fruens Syslerier :)