Gå videre til hovedindholdet

Verdens bedste strikketanter!

Hvor fantastisk er det lige, at 5 tøser - der i sin tid begyndte at mødes om en fælles interesse, da de boede i Kbh., men som nu er spredt ud over hele landet - gang på gang på gang kan mødes og strikke, sludre, hygge, spise god mad, strikke, tjekke garnbutikker, lytte til garn, synge, pjatte, grine, udveksle tips og tricks, undersøge andre typer for håndarbejde og ikke mindst strikke i flere dage i træk på meget få kvadratmeter og slet ikke have lyst til at tage hjem igen :)

Sådan en weekend har jeg lige haft, og hvor jeg dog allerede glæder mig til den næste, med mine fire skønne strikketante-veninder :)

Indslag fra weekenden...
Brunch på Norden:

Besøg i den strikkebutik i Kbh. der har den bedste betjening, nemlig Bette Design i Klosterstræde:

Uha, min første hjemmedigtede opskrift på et større projekt - jeg er forfærdelig spændt på resultatet:

Og en lille vest strikket i skønt Noro-garn, som kommer til salg i min shop på amio.dk:

Kommentarer

  1. Ih hvor skønt Trine. Herligt med sådanne tanter i sin vennekreds :o)

    SvarSlet
  2. Jeg føler mig også meget heldig :)

    SvarSlet
  3. U-ha, hvor gad jeg godt at have sådan nogle strikke-tanter at mødes med langt hjemmefra. Overvejer ind imellem at leje et sommerhus et eller andet øde sted og invitere til strikke-ferie. Det ville da være luksus! (Og hvis man så liiiiiige kunne bestille sådan en gang Brunch leveret ved døren...)
    KH Frau Putz

    SvarSlet
  4. Frau Putz: Mine forældre har et hus på Fanø, så der samles strikketanterne faktisk jævnligt. I efteråret burede vi os inde og strikkede i 5 dage i træk i forbindelse med strikkefestivalen, og der var stadig ingen af os, der havde lyst til at tage hjem :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Blogidentitetskrise!

Ja eller måske identitetskrise generelt!? Jeg kan ihvertfald slet ikke få mig selv til at passe ind i min blog i øjeblikket. Den er for rodet både grafisk og indholdsmæssigt... Måske hænger det sammen med min nylige status som mor - ja okay, knægten er lige blevet 7 mdr., men tiden flyver jo afsted - der gør, at Clemme ikke rigtig er min dominerende personlighed længere. Jeg er "bare" mor det meste af tiden! Misforstå mig ikke, jeg ELSKER min mor-status. Jeg har verdens dejligste søn (og ikke at forglemme verdens dejligste mand), og med hans ankomst har jeg fået adgang til en eksklusiv "klub", som jeg tidligere kun har været tilskuer til. Men Emil fylder stort set alt for tiden, og sådan synes jeg også, at det skal være - i en periode! Men nu når enden på barslen pludselig kan anes i det fjerne, føler jeg, det er på tide, at jeg får fundet Clemme frem fra skuffen og støvet hende lidt af. Jeg er overbevist om, at jeg er en bedre mor, kæreste/kone, veninde, søster...

Nem broccoli/sellerisuppe med lakridsrapsolie (opskrift)

Her til aften fik jeg pludselig lyst til at prøve noget nyt til aftensmad, så jeg gik på jagt i køleskabet, og resultatet blev denne ret vellykkede suppe (hvis jeg selv skal sige det!). Den gled nu også fint ned hos både manden og den lille baryler :) Ingredienser: - 2 store løg - rapsolie til stegning - 1 knoldsellerihoved - 1,5 L vand - 1 broccolihoved - 1 grøntsagsbouillonterning - urtesalt (jeg sværger til den grønne Herbamare, det har jeg lært af min søde stedmor :) - muskat, salt  & peber efter smag - evt. lakridsrapsolie (eller trøffelolie som min mand er vild med, men som jeg ikke kan fordrage) - evt. kød og/eller melboller Fremgangsmåde: Løgene skæres i grove stykker og svitses i en stor gryde. Knoldsellerien renses og skæres i tern og svitses kort sammen med løget. Vandet hældes over og bringes i kog. Broccolien skæres i stykker og tilsættes sammen med en grøntsagsboillonterning. Det hele koges godt mørt, hvorefter det blendes med en stavblender di...

Weekenden der gik i kage!

Ja altså rigtig kage :) Til min lækre nevø, der blev døbt i går: Det er chocolatemudcake, med appelsin-passionsmousse med italiensk marengssmørcreme, sugarpasteovertræk og hjemmefiflede sugarpastefigurer. Den blev mums, så det var alle anstrengelserne værd :)