Gå videre til hovedindholdet

Minimumskrav! De bedste pandekager :)

Jeg serverer ikke pandekager i stakke under 5 cm! Jeg er opvokset med Rasmus Klump, og så er det altså ikke muligt, at servere færre :) Og det skal hverken være tynde franske crepes eller de tykke amerikanske med bagepulver. Næh, det skal være gode tykke store bløde danske pandekager. Mums!



Clemmes Rasmus Klump-pandekager:
500 g mel blandes med 1 tsk salt og 1 spsk sukker.
8 æg røres sammen med 7 dl mælk.
Mel og æggeblanding røres sammen.
Tilsæt 5 spsk. smagsneutral olie - evt. rapsolie.
Hvis du synes dejen er for tyk, kan dejen sagtens trække et par deciliter mælk mere.
Steg pandekagerne i lidt smør.
 
Jeg bager altid pandekager på to pander samtidig, ellers tager det simpelthen for lang tid. Men de er absolut hele indsatsen værd :) Jeg ville gerne sige at ovenstående opskrift rækker til 8 personer til brunch, men i weekenden formåede vi altså at få hele stakken til at forsvinde - selvom vi kun var 4 :)
 
Velbekomme!
 

- Posted using BlogPress from my iPhone

Kommentarer

  1. Hos os ...og nu hos mig er problemet bare, at der hele tiden svinder i stakken!! De rives væk! Som barn var det min hedeste drøm at få serveret sådan en stak....men tålmodigheden hos familien kunne ligge på et meget lille sted...de (vi) var som vilde dyr!! God dag til dig!!!

    SvarSlet
  2. Mmmmh ja, de er nemlig gode ;o)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Weekenden der gik i kage!

Ja altså rigtig kage :) Til min lækre nevø, der blev døbt i går: Det er chocolatemudcake, med appelsin-passionsmousse med italiensk marengssmørcreme, sugarpasteovertræk og hjemmefiflede sugarpastefigurer. Den blev mums, så det var alle anstrengelserne værd :)

Håber ikke han bliver bange...

Jeg har endelig fået monteret ham her til min (stadig ufødte - sagde hun noget utålmodigt!) nevø. Her er han nymonteret og uvasket, lidt spids i hovedet og med lånehalstørklæde: Og her er han så vasket og sød og rund og blød og meget slasket. Men hvis han nu får et rødt halstørklæde, mon så ikke han bliver lidt mere rank i nakken :) Jeg har faktisk allerede knyttet mig til ham, så må vist hellere snart få ham afleveret til de kommende forældre, så separationen ikke bliver for hård for mig, hehe. Jeg håber dog ikke nevøen bliver bange for bamse, for han er faktisk 2-3 gange større end en baby! Meeeen, mon ikke der snarere bliver tale om en bedstebamse :) Opskrift: Bamse fra Britta WilfertGarn: Et eller andet dyrt og lækkert fra Wilferts - har pt. fjumset mærket væk! Pind: 7 Størrelse: Han findes kun i stor :) Ny teknik: Tja, hvis det tæller at skulle "brodere" øjne, næse og mund! Bemærkninger: Super at han kan tåle at ryge i maskinen, når han forventeligt kommer til at funger...

Blogidentitetskrise!

Ja eller måske identitetskrise generelt!? Jeg kan ihvertfald slet ikke få mig selv til at passe ind i min blog i øjeblikket. Den er for rodet både grafisk og indholdsmæssigt... Måske hænger det sammen med min nylige status som mor - ja okay, knægten er lige blevet 7 mdr., men tiden flyver jo afsted - der gør, at Clemme ikke rigtig er min dominerende personlighed længere. Jeg er "bare" mor det meste af tiden! Misforstå mig ikke, jeg ELSKER min mor-status. Jeg har verdens dejligste søn (og ikke at forglemme verdens dejligste mand), og med hans ankomst har jeg fået adgang til en eksklusiv "klub", som jeg tidligere kun har været tilskuer til. Men Emil fylder stort set alt for tiden, og sådan synes jeg også, at det skal være - i en periode! Men nu når enden på barslen pludselig kan anes i det fjerne, føler jeg, det er på tide, at jeg får fundet Clemme frem fra skuffen og støvet hende lidt af. Jeg er overbevist om, at jeg er en bedre mor, kæreste/kone, veninde, søster...