Gå videre til hovedindholdet

Morgenfriske (HOST!) syslerier


Når søvnterroristen nu syntes, at vi skulle tidligt op i dag, og han så en time senere var solgt til stanglakrids og skulle have sin formiddagslur, så sad den trætte mor der i sofaen og spekulere på, hvad der ville give mest energi til resten af dagen: en lur eller lidt Trine-tid...?? Valget blev Trine-tid :) Så nu fik jeg endelig tæppet med vokseværk færdigt, hurraaaa. Vokseværk fordi jeg købte det første garn i den uge jeg blev sat i gang med henblik på at lave et barnvognstæppe til Emil. Men da virkeligheden ramte med et brag, og Emil stort set lagde beslag på alle døgnets 24 timer, så blev jeg rigtig glad for mine ukomplicerede hurtigthæklede lapper, som gjorde, at jeg en gang imellem kunne føle mig som bare en lille smule andet end en træt, mælkeplettet, gylpindsmurt mor. Så lapperne tog om sig, og i stedet for 6 styk er det over de sidste tre måneder blevet til 20. Men så har knægten da sengetæppe til sin seng, helt til han bliver teenager :)
Tæppet er hæklet i Fritidsgarn på en pind 7 og der går lige knap et nøgle garn pr. lap.


Kommentarer

  1. Tak, er faktisk også overraskende tilfreds :)

    SvarSlet
  2. Dejlige farver! Har tilmeldt mig som fast læser på din blog, du er velkommen på min
    www.tantestryllerier.blogspot.com

    SvarSlet
  3. Det er blevet færdigt! Fint med den sorte kant :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja :) Den er faktisk mørkeblå, men meget meget mørkeblå :)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Weekenden der gik i kage!

Ja altså rigtig kage :) Til min lækre nevø, der blev døbt i går: Det er chocolatemudcake, med appelsin-passionsmousse med italiensk marengssmørcreme, sugarpasteovertræk og hjemmefiflede sugarpastefigurer. Den blev mums, så det var alle anstrengelserne værd :)

Håber ikke han bliver bange...

Jeg har endelig fået monteret ham her til min (stadig ufødte - sagde hun noget utålmodigt!) nevø. Her er han nymonteret og uvasket, lidt spids i hovedet og med lånehalstørklæde: Og her er han så vasket og sød og rund og blød og meget slasket. Men hvis han nu får et rødt halstørklæde, mon så ikke han bliver lidt mere rank i nakken :) Jeg har faktisk allerede knyttet mig til ham, så må vist hellere snart få ham afleveret til de kommende forældre, så separationen ikke bliver for hård for mig, hehe. Jeg håber dog ikke nevøen bliver bange for bamse, for han er faktisk 2-3 gange større end en baby! Meeeen, mon ikke der snarere bliver tale om en bedstebamse :) Opskrift: Bamse fra Britta WilfertGarn: Et eller andet dyrt og lækkert fra Wilferts - har pt. fjumset mærket væk! Pind: 7 Størrelse: Han findes kun i stor :) Ny teknik: Tja, hvis det tæller at skulle "brodere" øjne, næse og mund! Bemærkninger: Super at han kan tåle at ryge i maskinen, når han forventeligt kommer til at funger

Give away hos Fruens Syslerier

Se lige en lækker taske man kan vinde ved at kigge forbi Fruens Syslerier :)