Gå videre til hovedindholdet

Et hurtigt sommerhækle-projekt...

Som sædvanlig når jeg tager på ferie i Danmark, havde jeg pakket liiiiiige omkring 10 kg garn ind i min lille mazda, da J og jeg i år drog afsted mod det skønne Sønderjylland og fantastisk Fanø. Men at jeg nærmest aldrig gider et eneste af de medbragte projekter, og oftest ender med at erhverve helt nye på mine ferier, er mig til stadighed en gåde!?
I år trængte jeg midt i det hele pludseligt voldsomt til at hækle - ja sådan kan man jo få det en gang imellem - så turen gik til Kunstladen på Fanø, og da der ikke var en eneste opskrift, der lige den dag faldt i min smag, så endte jeg med at digte mit eget lille tæppe af oldemorsfirkanter.
Her er resultatet:
Bare pokkers at det kun tog mig en enkelt eftermiddag/aften at hækle alle firkanterne, så da det dagen efter var hæklet sammen, manglede jeg jo igen et projekt....mere om det i et senere indlæg :)

PS. Dette var så mit indlæg nummer 100 på bloggen :)

Kommentarer

  1. Hej Trine,
    er lige faldet over din blog og sjove indlæg. Har det fuldstændig på samme måde, gider aldrig det jeg slæber med, og det er altså ikke så lidt!!
    Skønt lille tæppe du har hæklet på 2 DAGE, vildt...
    og skønne Fanø, var der sidste år i september og 2 år før det, til den store strikkefestival og afholde workshops. Hvis du ikke har prøvet det, kan det anbefales på det varmeste.
    God weekend, Stine/Frederiksberg:)

    SvarSlet
  2. Hvor fint! Glæder mig til at se mere :-)

    SvarSlet
  3. Fint tæppe. :-)
    Jeg synes, det er vildt, du har nået det på så kort tid. Og jeg som troede, at jeg hæklede hurtigt. :-D

    SvarSlet
  4. Stort tillyke med 'jubilæet' ;-)

    SvarSlet
  5. Taaaak :)

    Stine: Jeg har været til strikkefestival, det er helt fantastisk. Jeg har dog til gode at deltage i en workshop, plejer ikke at kunne beslutte mig, inden pladserne er revet væk, men næste gang slår jeg til i god tid :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Weekenden der gik i kage!

Ja altså rigtig kage :) Til min lækre nevø, der blev døbt i går: Det er chocolatemudcake, med appelsin-passionsmousse med italiensk marengssmørcreme, sugarpasteovertræk og hjemmefiflede sugarpastefigurer. Den blev mums, så det var alle anstrengelserne værd :)

Håber ikke han bliver bange...

Jeg har endelig fået monteret ham her til min (stadig ufødte - sagde hun noget utålmodigt!) nevø. Her er han nymonteret og uvasket, lidt spids i hovedet og med lånehalstørklæde: Og her er han så vasket og sød og rund og blød og meget slasket. Men hvis han nu får et rødt halstørklæde, mon så ikke han bliver lidt mere rank i nakken :) Jeg har faktisk allerede knyttet mig til ham, så må vist hellere snart få ham afleveret til de kommende forældre, så separationen ikke bliver for hård for mig, hehe. Jeg håber dog ikke nevøen bliver bange for bamse, for han er faktisk 2-3 gange større end en baby! Meeeen, mon ikke der snarere bliver tale om en bedstebamse :) Opskrift: Bamse fra Britta WilfertGarn: Et eller andet dyrt og lækkert fra Wilferts - har pt. fjumset mærket væk! Pind: 7 Størrelse: Han findes kun i stor :) Ny teknik: Tja, hvis det tæller at skulle "brodere" øjne, næse og mund! Bemærkninger: Super at han kan tåle at ryge i maskinen, når han forventeligt kommer til at funger...

Give away hos Fruens Syslerier

Se lige en lækker taske man kan vinde ved at kigge forbi Fruens Syslerier :)