Gå videre til hovedindholdet

Håber ikke han bliver bange...

Jeg har endelig fået monteret ham her til min (stadig ufødte - sagde hun noget utålmodigt!) nevø. Her er han nymonteret og uvasket, lidt spids i hovedet og med lånehalstørklæde:


Og her er han så vasket og sød og rund og blød og meget slasket. Men hvis han nu får et rødt halstørklæde, mon så ikke han bliver lidt mere rank i nakken :)

Jeg har faktisk allerede knyttet mig til ham, så må vist hellere snart få ham afleveret til de kommende forældre, så separationen ikke bliver for hård for mig, hehe. Jeg håber dog ikke nevøen bliver bange for bamse, for han er faktisk 2-3 gange større end en baby! Meeeen, mon ikke der snarere bliver tale om en bedstebamse :)

Opskrift: Bamse fra Britta WilfertGarn: Et eller andet dyrt og lækkert fra Wilferts - har pt. fjumset mærket væk!

Pind: 7

Størrelse: Han findes kun i stor :)

Ny teknik: Tja, hvis det tæller at skulle "brodere" øjne, næse og mund!

Bemærkninger: Super at han kan tåle at ryge i maskinen, når han forventeligt kommer til at fungere som sutteklud :) I opskriften er øjne, næse og mund broderet med råhvid - jeg synes han er hyggeligere, når det er broderet med sort.

Igen er jeg ikke tilfreds med oplysningerne i opskriften. Det er f.eks. ikke beskrevet i hvilken rækkefølge han skal monteres. Det fik jeg så til gengæld opklaret, da opskriften udkom i et tillægshæfte til et Hendes Verden et par måneder senere end jeg købte garnet. Så føler man sig pænt dum over at have brugt over 200,- kroner på garn og 50,- kroner på en ufuldstændig opskrift!


Kommentarer

  1. Lækker - synes jeg havde skrevet en kommentar....

    SvarSlet
  2. Jo, et halstørklæde vil helt sikkert rette ham lidt op - han skal da nok blive en bedstebamse, din nevø kommer jo til at "kende" ham helt fra start :-)

    SvarSlet
  3. Nej, ham kan man da ikke blive bange for, han skal nok blive knuselsket.

    Ham her er til gengæld lidt farlig:
    http://knitty.com/ISSUEsummer09/PATTcrab.php
    ;-)

    SvarSlet
  4. Hehe, ja, den ser lidt farlig ud, men også ret sød :)

    SvarSlet
  5. Hvor ser han bare dejlig ud, minder mig om min barndom - han skal nok blive din nevøs uundværlige putte dyr :0)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Weekenden der gik i kage!

Ja altså rigtig kage :) Til min lækre nevø, der blev døbt i går: Det er chocolatemudcake, med appelsin-passionsmousse med italiensk marengssmørcreme, sugarpasteovertræk og hjemmefiflede sugarpastefigurer. Den blev mums, så det var alle anstrengelserne værd :)

Give away hos Fruens Syslerier

Se lige en lækker taske man kan vinde ved at kigge forbi Fruens Syslerier :)