Gå videre til hovedindholdet

Lyt til garnet...

Jeg købte for ikke så længe siden dette lækre lilla garn (hos Jorun Garn), med henblik på for en gang skyld at strikke noget til mig selv. Planen var at lave den sjælevarmer, der er på billedet herunder. Så da jeg havde planlagt friaften i mandags, satte jeg mig godt til rette i sofaen, tændte min strikkelampe og kastede mig ivrigt over projektet. Tre kvarter efter var jeg ved at eksplodere. For f.... hvor svært kan det være at strikke tre pinde i træk efter et ganske udemærket beskrevet mønster!? Svært åbenbart, for jeg gjorde det ikke rigtigt en eneste af de tre gange jeg startede forfra :S
Men noget skulle der altså laves af det garn, det var jeg fast besluttet på! Så jeg kastede mig over stablerne med opskrifter og faldt ret hurtigt over den sødeste lille pigefrakke. Hmm, tænkte jeg, jeg prøver....og jo, det var faktisk bare det garnet forsøgte at fortælle mig. Det ville slet ikke være en sjælevarmer! Til gengæld virker det som om, at det gerne vil være en lille pigefrakke, for bagstykket blev færdigt samme aften, og i går fik jeg strikket begge forstykker. Gad vide om jeg kan nå ærmerne i dag - jeg kan jo trække computer- og telefonstikket ud :)

Og så må jeg håbe, at det næste garn jeg kaster mig over, gider blive til et projekt til mig selv!

Kommentarer

  1. Sådam noget selvstændigt garn.... :-)

    SvarSlet
  2. Ja det er pokkers, jeg må da heller aldrig bestemme noget selv :)

    SvarSlet
  3. Nogle gange går det bare sådan, jeg har lige strikket det nederste af en Pisa vest om tre gange og nu skal jeg trevle op igen, fordi den simpelthen bliver for tyk! Jeg går dog ufortrødent i gang med 4. runde ;-)

    Mon ikke der nu snart er en lille pige, som bliver glad for, at du fik lavet en frakke i stedet for en sjælevarmer!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Weekenden der gik i kage!

Ja altså rigtig kage :) Til min lækre nevø, der blev døbt i går: Det er chocolatemudcake, med appelsin-passionsmousse med italiensk marengssmørcreme, sugarpasteovertræk og hjemmefiflede sugarpastefigurer. Den blev mums, så det var alle anstrengelserne værd :)

Status på mit Christel Seyfert sjal :)

På fem dage mellem jul og nytår nåede jeg faktisk hele 43 cm på mit sjal (minus den nederste blomst, som jeg jo strikkede i sommer). Det er jeg faktisk helt tilfreds med, og jeg er HELT VILD med farverne :) Men som I kan se på midten, har jeg haft lidt problemer med, at jeg strammer tråden på bagsiden lidt for meget. Det er gået op for mig, at det sker, når jeg bør skifte til en længere rundpind, hvilket også er årsagen til, at jeg ikke er kommet videre. Men nu har "min Pia" skaffet mig en rundpind på 100 cm, så nu er der faktisk ingen undskyldning for ikke at komme videre.... ....så det må jeg hellere komme snart, pt. har jeg bare liiiige gang i et par småprojekter, som jeg gerne vil have færdige :)

Tilbage som aktiv blogger :)

Sådan en blog her gør én (læs: MIG) voldsomt opmærksom på, at tiden til tider bare racer afsted, uden at jeg så meget som når at få sat en fod ned. Og jo længere tid bloggen ligger stille, jo sværere er det at få gang i den igen - det problem tror jeg mange bloggere kender til. Men nu må det være slut, og jeg melder mig hermed tilbage under blogger-fanen :) Jeg har faktisk ikke været helt væk, for jeg har fulgt med hos jer andre, og til tider er det da også blevet til en kommentar. Nu håber jeg bare, at der stadig er nogen der læser med her hos mig. Jeg kan sagtens forstå, hvis nogen er blevet trætte af vente på et pip, så derfor er jeg også så meget mere taknemmelig for, at jeg på forunderligvis har fået flere læsere, mens jeg har ligget brak. Tak for det :) For brak var vel egentlig nærmest det der skete i januar og februar. J og jeg har nemlig endelig meldt os ind i de voksnes rækker, og venter vores første barn til august. Og nu tør jeg endelig råbe ud til verden, at jeg skal