Gå videre til hovedindholdet

Rituel afbrænding!?

Disse to små trøjer har længe ligget på bunden af min gamle dragkiste (som har været min mors og i 70'erne var orange, og før det var min mormors. Men som i mange år har været min og i dag er hvid), men nu tager jeg mig altså sammen og kyler dem ud. For hver gang jeg støder på dem, bryder jeg enten ud i spontane latterkramper, eller også bliver jeg arrig.

Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan den kan være så meget bredere i den ene side end i den anden. Min absolut eneste undskyldning er, at det nok var et af de første projekter jeg for snart mange år siden strikkede efter en opskrift og helt uden hjælp. Men jeg overvejer alvorligt om jeg havde en kæp i øret da jeg strikkede den, for jeg ved da virkelig ikke hvad den ligner :) Det eneste jeg kan glæde mig over ved den er, at den er et tydeligt bevis på, hvor meget bedre jeg er blevet til at strikke regelmæssigt.


Den her er der til gengæld ikke nogen undskyldning for. Jeg strikkede den en gang sidste år, men da jeg for nogle måneder siden fik kigget nærmere på den, gik det op for mig, at der er 2½ cm forskel i længden på forstykkerne. Jeg skal simpelthen holde op med at drikke af natpotten!

Begge projekter har potentiale til at komme med strikketanterne til Fanø, når vi har næste strikkeweekend. Så kan de nemlig blive brændt!!!

Og det kan de i øvrigt blive sammen med den her:
Den tog mig ikke ret lang tid at lave en gang i vinter og med et par små gule blomster som knapper, var den nu blevet rigtig sød. I dag røg den endelig med i vaskemaskinen, og så glemte jeg endnu en gang, at der er kommet ny vaskemaskine i vaskekælderen ,og at den centrifugerer ret hårdt. Så nu ser den lille cardigan sådan ud:


Flot Trine, virkelig flot!

Kommentarer

  1. Uuuupppps nogle gange, så vokser målebåndet :-)
    Strikkefastheden er meget afhængig af humør, så når du strikker med tykt garn, kan der nemt blive forskelle på flere cm. Første forstykker er blevet stramt fordi du har koncentreret dig om opskriften, ved nr to har du mere styr på det og slapper af, så bliver strikkefastheden løsere. Ellers har det været gyserfilm ved nr 1 og komedie ved nr 2.

    Næh ud med det, der ikke dur. Men lad være med at smide det på bålet, brændt uld lugter frygteligt. Gid det var mig, der skulle på strikkefestival på Fanø,

    SvarSlet
  2. Clemme, hvor er det bare i orden at finde noget frem, som er det første du har lavet.. det er så tydeligt at man er blevet bedre.. og hvor bliver man glad.. Og hvor du dog er flittig.. og hurtig... Rigtig god weekend..

    SvarSlet
  3. Strikkeforsker: Hmm, faktisk tror jeg mit største problem er, at jeg overhovedet ikke kan koncentrere mig om strik, hvis der enten er noget spændende i fjernsynet, eller hvis jeg er sammen med mine strikketanter :) Så glemmer jeg at tage ind/ud halvdelen af gangene og så tro pokker at tingene ikke bliver symmetriske :) Jeg er ellers normalt rimelig god til at multitaske - faktisk lever jeg af at være god til at multitaske - men når jeg strikker, skal der altså helst ikke foregå så meget andet :)

    Christina: Tak og god weekend i lige måde :)

    SvarSlet
  4. Ja, det bedste, du kan gøre er at fokusere på, at du er blevet MEGET bedre - og så glemme alt om multitasking i forbindelse med strik, med mindre, det er et MEGET enkelt projekt, f.eks. en kvadratisk grydelap ;-)

    Ud med skidtet, men som strikkeforsker vil jeg bestemt heller ikke anbefale, at du brænder det af :-)

    SvarSlet
  5. Hov hov, nu ikke så fræk, hehe ;) Jeg kunne da sagtens glemme et par masker på en kvadratisk grydelap, hvis der var nogen der talte til mig midt i kampens hede :)

    Hmmph, kan ligesom høre at jeg skal have fundet en alternativ afstraffelsesmetode til kiksede strikkeprojekter! Det må jeg lige tænke nærmere over, for det er ikke helt tilfredsstillende bare at smide det i skraldespanden :)

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Weekenden der gik i kage!

Ja altså rigtig kage :) Til min lækre nevø, der blev døbt i går: Det er chocolatemudcake, med appelsin-passionsmousse med italiensk marengssmørcreme, sugarpasteovertræk og hjemmefiflede sugarpastefigurer. Den blev mums, så det var alle anstrengelserne værd :)

Status på mit Christel Seyfert sjal :)

På fem dage mellem jul og nytår nåede jeg faktisk hele 43 cm på mit sjal (minus den nederste blomst, som jeg jo strikkede i sommer). Det er jeg faktisk helt tilfreds med, og jeg er HELT VILD med farverne :) Men som I kan se på midten, har jeg haft lidt problemer med, at jeg strammer tråden på bagsiden lidt for meget. Det er gået op for mig, at det sker, når jeg bør skifte til en længere rundpind, hvilket også er årsagen til, at jeg ikke er kommet videre. Men nu har "min Pia" skaffet mig en rundpind på 100 cm, så nu er der faktisk ingen undskyldning for ikke at komme videre.... ....så det må jeg hellere komme snart, pt. har jeg bare liiiige gang i et par småprojekter, som jeg gerne vil have færdige :)

Vildt lækre Villum :)

I torsdags blev jeg endelig faster, og her ser I min dejlige længe ventede nevø Villum. Han er en rigtig lille kraftkarl med en fødselsvægt på 4670 g, hvilket er super ironisk, da min svigerinde under hele graviditeten er blevet fulgt af to ekstra læger, da de i starten af hendes graviditet frygtede, at Villum ville komme ud som en lille fugleunge. Ved sidste jordmoderbesøg var hans vægt dog helt ok, selvom den blev skudt ET HELT KILO under den vægt han kom ud med - så kvajekage var vist ikke for meget forlangt :) Selvom han har skønne tykke kinder, har han nu ikke ret mange elastikker om arme og lår. Men kampvægten er også fordelt ud over hele 58 cm, så på højden ligner han i høj grad sin far, selvom han ellers er som snydt ud af næsen på sin smukke mor. Jeg er helt vild med Villum (det lyser vist også langt ud af mig på billedet herunder), og jeg er meget stolt af min nye titel som faster :)