Gå videre til hovedindholdet

Rituel afbrænding!?

Disse to små trøjer har længe ligget på bunden af min gamle dragkiste (som har været min mors og i 70'erne var orange, og før det var min mormors. Men som i mange år har været min og i dag er hvid), men nu tager jeg mig altså sammen og kyler dem ud. For hver gang jeg støder på dem, bryder jeg enten ud i spontane latterkramper, eller også bliver jeg arrig.

Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan den kan være så meget bredere i den ene side end i den anden. Min absolut eneste undskyldning er, at det nok var et af de første projekter jeg for snart mange år siden strikkede efter en opskrift og helt uden hjælp. Men jeg overvejer alvorligt om jeg havde en kæp i øret da jeg strikkede den, for jeg ved da virkelig ikke hvad den ligner :) Det eneste jeg kan glæde mig over ved den er, at den er et tydeligt bevis på, hvor meget bedre jeg er blevet til at strikke regelmæssigt.


Den her er der til gengæld ikke nogen undskyldning for. Jeg strikkede den en gang sidste år, men da jeg for nogle måneder siden fik kigget nærmere på den, gik det op for mig, at der er 2½ cm forskel i længden på forstykkerne. Jeg skal simpelthen holde op med at drikke af natpotten!

Begge projekter har potentiale til at komme med strikketanterne til Fanø, når vi har næste strikkeweekend. Så kan de nemlig blive brændt!!!

Og det kan de i øvrigt blive sammen med den her:
Den tog mig ikke ret lang tid at lave en gang i vinter og med et par små gule blomster som knapper, var den nu blevet rigtig sød. I dag røg den endelig med i vaskemaskinen, og så glemte jeg endnu en gang, at der er kommet ny vaskemaskine i vaskekælderen ,og at den centrifugerer ret hårdt. Så nu ser den lille cardigan sådan ud:


Flot Trine, virkelig flot!

Kommentarer

  1. Uuuupppps nogle gange, så vokser målebåndet :-)
    Strikkefastheden er meget afhængig af humør, så når du strikker med tykt garn, kan der nemt blive forskelle på flere cm. Første forstykker er blevet stramt fordi du har koncentreret dig om opskriften, ved nr to har du mere styr på det og slapper af, så bliver strikkefastheden løsere. Ellers har det været gyserfilm ved nr 1 og komedie ved nr 2.

    Næh ud med det, der ikke dur. Men lad være med at smide det på bålet, brændt uld lugter frygteligt. Gid det var mig, der skulle på strikkefestival på Fanø,

    SvarSlet
  2. Clemme, hvor er det bare i orden at finde noget frem, som er det første du har lavet.. det er så tydeligt at man er blevet bedre.. og hvor bliver man glad.. Og hvor du dog er flittig.. og hurtig... Rigtig god weekend..

    SvarSlet
  3. Strikkeforsker: Hmm, faktisk tror jeg mit største problem er, at jeg overhovedet ikke kan koncentrere mig om strik, hvis der enten er noget spændende i fjernsynet, eller hvis jeg er sammen med mine strikketanter :) Så glemmer jeg at tage ind/ud halvdelen af gangene og så tro pokker at tingene ikke bliver symmetriske :) Jeg er ellers normalt rimelig god til at multitaske - faktisk lever jeg af at være god til at multitaske - men når jeg strikker, skal der altså helst ikke foregå så meget andet :)

    Christina: Tak og god weekend i lige måde :)

    SvarSlet
  4. Ja, det bedste, du kan gøre er at fokusere på, at du er blevet MEGET bedre - og så glemme alt om multitasking i forbindelse med strik, med mindre, det er et MEGET enkelt projekt, f.eks. en kvadratisk grydelap ;-)

    Ud med skidtet, men som strikkeforsker vil jeg bestemt heller ikke anbefale, at du brænder det af :-)

    SvarSlet
  5. Hov hov, nu ikke så fræk, hehe ;) Jeg kunne da sagtens glemme et par masker på en kvadratisk grydelap, hvis der var nogen der talte til mig midt i kampens hede :)

    Hmmph, kan ligesom høre at jeg skal have fundet en alternativ afstraffelsesmetode til kiksede strikkeprojekter! Det må jeg lige tænke nærmere over, for det er ikke helt tilfredsstillende bare at smide det i skraldespanden :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Weekenden der gik i kage!

Ja altså rigtig kage :) Til min lækre nevø, der blev døbt i går: Det er chocolatemudcake, med appelsin-passionsmousse med italiensk marengssmørcreme, sugarpasteovertræk og hjemmefiflede sugarpastefigurer. Den blev mums, så det var alle anstrengelserne værd :)

Status på mit Christel Seyfert sjal :)

På fem dage mellem jul og nytår nåede jeg faktisk hele 43 cm på mit sjal (minus den nederste blomst, som jeg jo strikkede i sommer). Det er jeg faktisk helt tilfreds med, og jeg er HELT VILD med farverne :) Men som I kan se på midten, har jeg haft lidt problemer med, at jeg strammer tråden på bagsiden lidt for meget. Det er gået op for mig, at det sker, når jeg bør skifte til en længere rundpind, hvilket også er årsagen til, at jeg ikke er kommet videre. Men nu har "min Pia" skaffet mig en rundpind på 100 cm, så nu er der faktisk ingen undskyldning for ikke at komme videre.... ....så det må jeg hellere komme snart, pt. har jeg bare liiiige gang i et par småprojekter, som jeg gerne vil have færdige :)

Tilbage som aktiv blogger :)

Sådan en blog her gør én (læs: MIG) voldsomt opmærksom på, at tiden til tider bare racer afsted, uden at jeg så meget som når at få sat en fod ned. Og jo længere tid bloggen ligger stille, jo sværere er det at få gang i den igen - det problem tror jeg mange bloggere kender til. Men nu må det være slut, og jeg melder mig hermed tilbage under blogger-fanen :) Jeg har faktisk ikke været helt væk, for jeg har fulgt med hos jer andre, og til tider er det da også blevet til en kommentar. Nu håber jeg bare, at der stadig er nogen der læser med her hos mig. Jeg kan sagtens forstå, hvis nogen er blevet trætte af vente på et pip, så derfor er jeg også så meget mere taknemmelig for, at jeg på forunderligvis har fået flere læsere, mens jeg har ligget brak. Tak for det :) For brak var vel egentlig nærmest det der skete i januar og februar. J og jeg har nemlig endelig meldt os ind i de voksnes rækker, og venter vores første barn til august. Og nu tør jeg endelig råbe ud til verden, at jeg skal