Gå videre til hovedindholdet

Kokos i overflod!

Når man nu pludselig ligger inde med ikke mindre end 3 kg kokos (!?), så er det jo oplagt at bage til både egne og kærestens kolleger. Så det har jeg altså gjort her til aften :)


Jeg var ikke helt tilfreds med de opskifter jeg kunne finde, så jeg har digtet lidt selv.
Clemmes kokosmuffins med blåbær eller mørk chokolade (ca. 45 stk.):
5 æg og 5 dl sukker piskes luftigt. Tilsæt 300 g smeltet smør eller margarine, 2 dl mel, 3 spsk vanillesukker og 10 dl kokos.

Fordel muffinformene på to plader. I bunden af formene på den ene plade fordeles hvad der svarer til en pose frosne blåbær. Sæt derefter en klat dej i hver.
I den resterende dej røres 200 g mørk chokolade i stykker (jeg gav bare chokoladepladen tæsk med en kagerulle inden jeg åbnede pakken). Fordel i resten af formene.

Bages ved 200 grader i ca. 14 minutter.

Kommentarer

  1. hmmmm.. kan de ikke sendes med posten??

    SvarSlet
  2. de ser godt nok lækre ud, kunne lige hapse 3-4 stykker. Men hvorfor hylen har du så meget kokos liggende??
    stine:)

    SvarSlet
  3. UHA - det er ikke noget at læse om, her 1 time før spisetid - kokos og chokolade er bare mums, men 3 kg?? ;-)

    SvarSlet
  4. De blev også virkelig gode, men jeg tror ikke man kan flytte sig ud af stedet, hvis man spiser mere end to, de er RET tunge :)

    Jamen jeg ved det virkelig ikke.....eller det gør jeg jo egentlig godt. Det er fordi jeg har fået en vareprøve via arbejdet på 2 kg, og derudover har min kæreste og jeg lige slået pjalterne sammen, og vi har begge en sær idé med at have dobbelt at alt i vores køkkener, så det giver en del til sammen - altså hvad skal man f.eks. også med 3 poser kartoffelmel ?? :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Blogidentitetskrise!

Ja eller måske identitetskrise generelt!? Jeg kan ihvertfald slet ikke få mig selv til at passe ind i min blog i øjeblikket. Den er for rodet både grafisk og indholdsmæssigt... Måske hænger det sammen med min nylige status som mor - ja okay, knægten er lige blevet 7 mdr., men tiden flyver jo afsted - der gør, at Clemme ikke rigtig er min dominerende personlighed længere. Jeg er "bare" mor det meste af tiden! Misforstå mig ikke, jeg ELSKER min mor-status. Jeg har verdens dejligste søn (og ikke at forglemme verdens dejligste mand), og med hans ankomst har jeg fået adgang til en eksklusiv "klub", som jeg tidligere kun har været tilskuer til. Men Emil fylder stort set alt for tiden, og sådan synes jeg også, at det skal være - i en periode! Men nu når enden på barslen pludselig kan anes i det fjerne, føler jeg, det er på tide, at jeg får fundet Clemme frem fra skuffen og støvet hende lidt af. Jeg er overbevist om, at jeg er en bedre mor, kæreste/kone, veninde, søster...

Nem broccoli/sellerisuppe med lakridsrapsolie (opskrift)

Her til aften fik jeg pludselig lyst til at prøve noget nyt til aftensmad, så jeg gik på jagt i køleskabet, og resultatet blev denne ret vellykkede suppe (hvis jeg selv skal sige det!). Den gled nu også fint ned hos både manden og den lille baryler :) Ingredienser: - 2 store løg - rapsolie til stegning - 1 knoldsellerihoved - 1,5 L vand - 1 broccolihoved - 1 grøntsagsbouillonterning - urtesalt (jeg sværger til den grønne Herbamare, det har jeg lært af min søde stedmor :) - muskat, salt  & peber efter smag - evt. lakridsrapsolie (eller trøffelolie som min mand er vild med, men som jeg ikke kan fordrage) - evt. kød og/eller melboller Fremgangsmåde: Løgene skæres i grove stykker og svitses i en stor gryde. Knoldsellerien renses og skæres i tern og svitses kort sammen med løget. Vandet hældes over og bringes i kog. Broccolien skæres i stykker og tilsættes sammen med en grøntsagsboillonterning. Det hele koges godt mørt, hvorefter det blendes med en stavblender di...

Weekenden der gik i kage!

Ja altså rigtig kage :) Til min lækre nevø, der blev døbt i går: Det er chocolatemudcake, med appelsin-passionsmousse med italiensk marengssmørcreme, sugarpasteovertræk og hjemmefiflede sugarpastefigurer. Den blev mums, så det var alle anstrengelserne værd :)