Gå videre til hovedindholdet

Garn i Oslo...

Når jeg rejser, prøver jeg altid at opsnuse en strikkeforretning, i håb om at finde ny inspiration og nye skønne materialer. I Oslo blev det "Mauds garn" jeg besøgte (J gik på historisk museum, så jeg kunne kigge i fred :), men jeg vil ikke sige, at det var den store succes. Det var en fin og hyggelig butik, og "Maud" var en meget flink og hjælpsom dame. Men selvom der var et ret stort udvalg af garn, krævede det næsten, at man har en forkærlighed for spraglet garn, og ja, det har jeg altså bare ikke ret tit! Men jeg vil nu alligevel mene, at butikken er et besøg værd, hvis man kommer i nærheden, og jeg vil også lige vise et enkelt billede fra butikken - eller rettere sagt, uden for butikken...der var nemlig sat en lille hyggelige plads op :)


Da jeg nu ikke fandt noget hos Maud, kastede jeg mig i stedet over en stor boghandel, i jagten på en ny strikkebog. Men det blev altså ikke til nogen strikkebog i denne omgang.... i stedet kom jeg hjem med en ny sybog og en ny hæklebog - det kan jo ske - og jeg glæder mig til at få set nærmere på dem. Sikksakk er skrevet af hende, der også har skrevet strikkebogen "Blød begyndelse", som er en af mine favoritter i bogreolen.

Mange køber traditionelle souvenirs på deres rejser, men det dur bare ikke rigtig for mig, og da jeg altid ender med at kyle dem ud eller smide dem i en kasse på loftet, besluttede jeg mig for nogle år tilbage for, at tage mine minder med hjem på en anden måde - nemlig i form af en kogebog - helst med en form for lokale opskrifter. Ja bogen fra Norge kunne så lige så godt have været købt i Danmark, hvis man ser på dens indhold, men der er altså noget super charmerende ved sproget, så det er alligevel lidt sjovt at have den i reolen
- især hvis jeg kan få J til at læse højt for mig :D

Kommentarer

  1. Det er da bare en alletiders ide at tage kogebøger med hjem. Det kombinerer mindst to gode ting: Kogebøger og dejlige minder fra turen. Jeg har faktisk også en kogebog med sydtysk mad fra en rejse til Tübingen....jeg bruger den ikke så tit (Det er ikke så tit man tænker: Jeg tror sgu, jeg har lyst til tysk i aften). Men jeg er glad for den alligevel.
    Fine billeder fra turen i forrige indlæg, i øvrigt.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Blogidentitetskrise!

Ja eller måske identitetskrise generelt!? Jeg kan ihvertfald slet ikke få mig selv til at passe ind i min blog i øjeblikket. Den er for rodet både grafisk og indholdsmæssigt... Måske hænger det sammen med min nylige status som mor - ja okay, knægten er lige blevet 7 mdr., men tiden flyver jo afsted - der gør, at Clemme ikke rigtig er min dominerende personlighed længere. Jeg er "bare" mor det meste af tiden! Misforstå mig ikke, jeg ELSKER min mor-status. Jeg har verdens dejligste søn (og ikke at forglemme verdens dejligste mand), og med hans ankomst har jeg fået adgang til en eksklusiv "klub", som jeg tidligere kun har været tilskuer til. Men Emil fylder stort set alt for tiden, og sådan synes jeg også, at det skal være - i en periode! Men nu når enden på barslen pludselig kan anes i det fjerne, føler jeg, det er på tide, at jeg får fundet Clemme frem fra skuffen og støvet hende lidt af. Jeg er overbevist om, at jeg er en bedre mor, kæreste/kone, veninde, søster...

Nem broccoli/sellerisuppe med lakridsrapsolie (opskrift)

Her til aften fik jeg pludselig lyst til at prøve noget nyt til aftensmad, så jeg gik på jagt i køleskabet, og resultatet blev denne ret vellykkede suppe (hvis jeg selv skal sige det!). Den gled nu også fint ned hos både manden og den lille baryler :) Ingredienser: - 2 store løg - rapsolie til stegning - 1 knoldsellerihoved - 1,5 L vand - 1 broccolihoved - 1 grøntsagsbouillonterning - urtesalt (jeg sværger til den grønne Herbamare, det har jeg lært af min søde stedmor :) - muskat, salt  & peber efter smag - evt. lakridsrapsolie (eller trøffelolie som min mand er vild med, men som jeg ikke kan fordrage) - evt. kød og/eller melboller Fremgangsmåde: Løgene skæres i grove stykker og svitses i en stor gryde. Knoldsellerien renses og skæres i tern og svitses kort sammen med løget. Vandet hældes over og bringes i kog. Broccolien skæres i stykker og tilsættes sammen med en grøntsagsboillonterning. Det hele koges godt mørt, hvorefter det blendes med en stavblender di...

Weekenden der gik i kage!

Ja altså rigtig kage :) Til min lækre nevø, der blev døbt i går: Det er chocolatemudcake, med appelsin-passionsmousse med italiensk marengssmørcreme, sugarpasteovertræk og hjemmefiflede sugarpastefigurer. Den blev mums, så det var alle anstrengelserne værd :)