fredag den 6. april 2012

Tilbage som aktiv blogger :)

Sådan en blog her gør én (læs: MIG) voldsomt opmærksom på, at tiden til tider bare racer afsted, uden at jeg så meget som når at få sat en fod ned. Og jo længere tid bloggen ligger stille, jo sværere er det at få gang i den igen - det problem tror jeg mange bloggere kender til. Men nu må det være slut, og jeg melder mig hermed tilbage under blogger-fanen :)

Jeg har faktisk ikke været helt væk, for jeg har fulgt med hos jer andre, og til tider er det da også blevet til en kommentar. Nu håber jeg bare, at der stadig er nogen der læser med her hos mig. Jeg kan sagtens forstå, hvis nogen er blevet trætte af vente på et pip, så derfor er jeg også så meget mere taknemmelig for, at jeg på forunderligvis har fået flere læsere, mens jeg har ligget brak. Tak for det :)

For brak var vel egentlig nærmest det der skete i januar og februar. J og jeg har nemlig endelig meldt os ind i de voksnes rækker, og venter vores første barn til august. Og nu tør jeg endelig råbe ud til verden, at jeg skal være mor, og at min vidunderlige lille baby er helt perfekt og vokser som han skal :)

For selvom jeg ikke vil sige, at jeg har haft en kompliceret graviditet (det ville være en fornærmelse mod dem der virkelig er hårdt ramt), så har jeg haft, og har stadig, en del "graviditets-bivirkninger", som til tider har gjort, at jeg har tænkt, om det egentlig er det værd. Især årets to første måneder trak tænder ud for både mig og J, da jeg tilbragte dem med at kæmpe mig igennem arbejde, med kvalme store dele af tiden, og ellers bare sove. Jeg tror ikke, jeg ville have fået aftensmad en eneste gang i de to måneder, hvis det ikke var for min fantastisk kæreste, som troligt kokkererede lige hvad jeg kunne komme på, at appetitten måske kunne holde til den pågældende aften.

Derudover brugte jeg meget tid på at bekymre mig om den første scanning i uge 12, da jeg jo ikke just er ung førstegangsgravid, og min risikovurdering derfor efter al sandsynlighed ikke ville blive for god. Heldigvis var doubletesten så god, at jeg ikke røg videre til fostervandsprøve/moderkagebiosi, og det var så stor en lettelse, at jeg stor-tudede, da sygeplejersken gav os resultatet. Men den lille fyr havde en nakkefold lidt over normalen, hvilket (ja det anede jeg så ikke inden scanningen) kan betyde, at der er en forøget risiko for hjertefejl, og vi blev derfor tilbudt en hjertescanning udført af en læge - men først i 21. uge.

Så selvom et eller andet i mig sagde, at det lille foster jeg bar i min mave, naturligvis var helt perfekt, tilbragte jeg alligevel en del vågne og sovende timer med at bekymre mig frem til gennemscanningen i 20. uge. Især da maven begyndte at vokse omkring 17. uge, og folk begyndte at spørge, om jeg havde mærket liv. For det havde jeg nemlig ikke.

Men til gennemscanningen var alt naturligvis helt perfekt, og vi fik tilmed forklaringen på, hvorfor jeg ikke havde mærket noget til Nubbi (ja det kalder vi ham pt.). Min moderkage ligger nemlig foran - hvilket så gav anledning til endnu en scanning planlagt til 34. uge, da der var risiko for, at jeg skulle have kejsersnit.

Vi kunne tydeligt se, at det er en aktiv lille fyr jeg bærer rundt på. Det tog nemlig næsten 1 time i aktiv scannetid at få alle målene på ham, fordi han hele tiden flyttede sig - den lille laban :) (Hvor er det dog surrealistisk, at se et barn mosle rundt inde i sig, når man ikke kan mærke det mindste!).


Den gode gennemscanning gjorde selvfølgelig, at jeg ikke var helt så nervøs for den ekstra hjertescanning, som vi var til i tirsdags. Men især dagen før, havde jeg nu alligevel svært ved at tænke på andet. Lægen der scannede var meget grundig, og var hurtig til at få fortalt os, at alt var fuldstændig som det skulle være. Igen var Nubbi dog en lille laban og sprællede løs. Så når han ikke lå, så hjertet kunne ses uden skygger fra ribbenene, kiggede lægen lige lidt rundt på "resten". Hun kunne derfor fortælle os, at han vokser helt som han skal, og til min store lettelse, havde moderkagen allerede flyttet sig så meget opad i takt med at maven har fortsat sin gode tilvækst, hehe, at kejsersnittet kunne afblæses. Så nu, endelig, tør jeg for alvor tro på, at der rent faktisk kommer en velskabt lille baby ud af det her :)

Og her er han så, min elskede lille skat:
Og ja, han sutter på sin pegefinger! Det synes jeg simpelthen er for nuttet :)

Og ja, det var så den primære årsag til fraværet fra bloggen - men jeg synes egentlig, at det er en ret ok distraktion :) Og hvis der er nogen, der rent faktisk er kommet hele vejen igennem dette laaaaange indlæg, så tak. Det var ikke planen, at det skulle være så langt, men jeg trængte vist lige til at få det bearbejdet en sidste gang, inden jeg NU lover bare at nyde den lille fyr, der lystigt sparker løs i min mave -ja for de sidste dage har jeg nemlig jævnlig fået en lille "hilsen", og det er simpelthen ikke til andet end at blive lykkelig af :)

Glædelig påske!

17 kommentarer:

  1. Kæmpestort tillykke med de lykkelige omstændigheder :-)

    SvarSlet
  2. Et stort og hjerteligt tillykke med Nubbi!!! Og ja, ubehag og træthed er for mange en følgesvend under graviditeten - og det glemmer man jo fuldstændig, når "bette" kommer til verdenen!

    Håber du får et helt fantastisk forår med den voksende mave!

    SvarSlet
  3. Hjertelig tillykke med Nubbi...

    Sikke en start på en graviditet. Forstår jo godt at de har været hård kost. Håber for Jer at resten vil gå fuldstændig som smurt... sig til ham, når han er 17 og ikke helt vil som mor siger, at han har givet de udfordringer han skal, her i livet, så nok med ham..... hahahah

    Held og lykke og velkommen tilbage i de skrivende rækker...

    Kender det godt.. det med at holde sig ved ilden kan være svært. At få fastelæsere endnu sværrere...

    Nå men hovedet højt. Nyd påsken..

    Lone

    SvarSlet
  4. Tillykke med den lille spire. Det er stort og overvældende at blive forældre. Nok den største personligheds udvikling, man kan gennemgå - der kan diverse kurser i teambuilding og personligheds udvikling godt pakke sammen.
    Nyd den fantastiske oplevelse, som både er skræmmende, fuld af genvordigheder og ualmindelig dejlig:-)

    SvarSlet
  5. Kære Trine
    Dejligt du er tilbage igen. Rigtig hjertelig til lykke med nubbi. Nu skal du da i gang med at strikke og hækle småt. - hvis du ikke allerede er startet. Nyd den søde ventetid - selv om det indimellem er hårdt.

    SvarSlet
  6. Det er stort, og en bedre "undskyldning" til blogfravær findes vel næppe. Rigtig god graviditet, nu skal den nydes :)

    SvarSlet
  7. Kæmpe kæmpe KÆMPE stort tillykke med prinsen (og velkommen ind i de voksnes rækker...hehe)! Hvor er det bare stort! Fik sgu helt kriller i maven og blanke øjne af at læse dit indlæg!

    Overvejede så sent som i går, at skrive til dig og høre om du var ved godt mod, for her var blevet ret stille. Men når der kommer en lækkerbebs ud af stilheden, så er det jo fantastisk!!!

    Fortsat god påske mutti;-)

    SvarSlet
  8. Tillykke!
    Sikken en dejlig nyhed.
    Håber det bedste for dig og din kommende lille familie

    Stine:))

    SvarSlet
  9. Hej Trine!
    Rigtig mange gange tillykke, det bliver stort, intet overgår et barn.
    Knus.

    SvarSlet
  10. Hvor er det bare skønt og fantastisk.
    Kæmpe stort tillykke til jer begge og rigtig glædelig påske.
    Knus Louise.

    SvarSlet
  11. :o) og giv ham lige et lille blidt puf fra sin faster, som også glæder sig meget til at møde ham :)

    SvarSlet
  12. Stort tillykken til jer...Selvfølgelig er vi her...alt godt kommer jo til dem der venter...eller noget!
    Og det der med at tiden ræser afsted kan også jeg skrive under på...Pas på dig selv og hav en fortsat god påske!

    SvarSlet
  13. Tillykke! Ak ja det med alder, kender jeg alt for godt især her 2. gang.
    Forhåbentlig er kvalmen over og der er overskud til nyde resten af graviditeten og tid til babykrea.

    SvarSlet
  14. Kæmpe tillykke :-) - min svigerdatter var igennem noget af det samme. Teknologien i dag er så fantastisk, at vi måske indimellem får lidt for mange informationer - her tænker jeg på ting, der kan vække bekymring, men som en uge senere viser sig at være helt ok og normale. Kvalmen og trætheden - ja, det skal man bare igennem ;-)

    Rigtig god fornøjelse med kreativitet i de små str. :-)

    SvarSlet
  15. :-)))))))))) jeg glæder mig til at møde ham......... og skal heldigvis ikke bekymre mig nær så meget ;-)

    SvarSlet
  16. Tak tak tak :)
    Fru P, han har hermed fået et faster-puf :)
    Strikkeheksen, jeg er helt enig. Man skal godt nok være skarp til at sortere fra som gravid, for det er jo desværre mest de triste ting og historier, der bliver fortalt om.
    Frøken Tina, han glæder sig garanteret også til at møde sin luksus-tante :)

    SvarSlet

Populære indlæg