Gå videre til hovedindholdet

En stor kamel!

Ja sådan én har jeg måttet sluge i dag. Efter en snak med både min jordemoder, min kiropraktor og til sidst i dag min læge, måtte jeg i dag tage en delvis sygemelding fra mit arbejde pga. mit møg-bækken. Det er fanme en stor kamel. Mit arbejde har altid været en kæmpe del af min identitet, og jeg har altid arbejdet rigtig meget, så erkendelsen af, at mit skrog simpelthen ikke kan holde til det, samtidig med at Nubbi vokser inde i mig, er rigtig rigtig svær. Men selvom jeg har tudet en del i dag, siger min mavefornemmelse mig alligevel, at det er den rigtige beslutning. Der er ingen tvivl i mit hjerte om, at Nubbi kommer først.
Nu glæder jeg mig bare rigtig meget, til jeg forhåbentlig begynder at have lidt mindre ondt og måske kan sove lidt mere om natten, så jeg også får overskud til andet end arbejde og til at ligge på sofaen. Men indtil det overskud kommer, ligger jeg på sofaen og spekulerer på hvordan sådan en kamel egentlig ser ud:
Er det mon sådan en grim fætter her ?

Eller måske sådan én her ?
Det føltes mest som den første :/

Kommentarer

  1. :-))))))) stort knus....

    Og altså - jeg har altid fået at vide man kan spise en elefant, bare man tager den i små bider, mon ikke også det hjælper med kameler.....

    SvarSlet
  2. Når først du lige har fordøjet kamelen skal det hele nok gå Trine. Du har det jo elendigt nu, så du kan kun få det bedre med den beslutning, du har taget.
    Og arbejdet må lære at klare sig uden dig for en tid. Det skulle det jo under alle omstændigheder.
    Op med humøret Trine - humoren fejler da heldigvis ikke noget.
    Knus. Hedvig.

    SvarSlet
  3. Uanset hvordan den kamel ser ud, tror jeg det er en tør satan at få ned! Håber du får skyllet efter med rigeligt vand, så eftersmagen og kradsen hurtigt forsvinder.

    :-)

    SvarSlet
  4. Tak allesammen :) Jeg har det allerede lidt bedre med det :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Weekenden der gik i kage!

Ja altså rigtig kage :) Til min lækre nevø, der blev døbt i går: Det er chocolatemudcake, med appelsin-passionsmousse med italiensk marengssmørcreme, sugarpasteovertræk og hjemmefiflede sugarpastefigurer. Den blev mums, så det var alle anstrengelserne værd :)

Status på mit Christel Seyfert sjal :)

På fem dage mellem jul og nytår nåede jeg faktisk hele 43 cm på mit sjal (minus den nederste blomst, som jeg jo strikkede i sommer). Det er jeg faktisk helt tilfreds med, og jeg er HELT VILD med farverne :) Men som I kan se på midten, har jeg haft lidt problemer med, at jeg strammer tråden på bagsiden lidt for meget. Det er gået op for mig, at det sker, når jeg bør skifte til en længere rundpind, hvilket også er årsagen til, at jeg ikke er kommet videre. Men nu har "min Pia" skaffet mig en rundpind på 100 cm, så nu er der faktisk ingen undskyldning for ikke at komme videre.... ....så det må jeg hellere komme snart, pt. har jeg bare liiiige gang i et par småprojekter, som jeg gerne vil have færdige :)

Tilbage som aktiv blogger :)

Sådan en blog her gør én (læs: MIG) voldsomt opmærksom på, at tiden til tider bare racer afsted, uden at jeg så meget som når at få sat en fod ned. Og jo længere tid bloggen ligger stille, jo sværere er det at få gang i den igen - det problem tror jeg mange bloggere kender til. Men nu må det være slut, og jeg melder mig hermed tilbage under blogger-fanen :) Jeg har faktisk ikke været helt væk, for jeg har fulgt med hos jer andre, og til tider er det da også blevet til en kommentar. Nu håber jeg bare, at der stadig er nogen der læser med her hos mig. Jeg kan sagtens forstå, hvis nogen er blevet trætte af vente på et pip, så derfor er jeg også så meget mere taknemmelig for, at jeg på forunderligvis har fået flere læsere, mens jeg har ligget brak. Tak for det :) For brak var vel egentlig nærmest det der skete i januar og februar. J og jeg har nemlig endelig meldt os ind i de voksnes rækker, og venter vores første barn til august. Og nu tør jeg endelig råbe ud til verden, at jeg skal