Gå videre til hovedindholdet

Lyt til garnet...

Jeg købte for ikke så længe siden dette lækre lilla garn (hos Jorun Garn), med henblik på for en gang skyld at strikke noget til mig selv. Planen var at lave den sjælevarmer, der er på billedet herunder. Så da jeg havde planlagt friaften i mandags, satte jeg mig godt til rette i sofaen, tændte min strikkelampe og kastede mig ivrigt over projektet. Tre kvarter efter var jeg ved at eksplodere. For f.... hvor svært kan det være at strikke tre pinde i træk efter et ganske udemærket beskrevet mønster!? Svært åbenbart, for jeg gjorde det ikke rigtigt en eneste af de tre gange jeg startede forfra :S
Men noget skulle der altså laves af det garn, det var jeg fast besluttet på! Så jeg kastede mig over stablerne med opskrifter og faldt ret hurtigt over den sødeste lille pigefrakke. Hmm, tænkte jeg, jeg prøver....og jo, det var faktisk bare det garnet forsøgte at fortælle mig. Det ville slet ikke være en sjælevarmer! Til gengæld virker det som om, at det gerne vil være en lille pigefrakke, for bagstykket blev færdigt samme aften, og i går fik jeg strikket begge forstykker. Gad vide om jeg kan nå ærmerne i dag - jeg kan jo trække computer- og telefonstikket ud :)

Og så må jeg håbe, at det næste garn jeg kaster mig over, gider blive til et projekt til mig selv!

Kommentarer

  1. Sådam noget selvstændigt garn.... :-)

    SvarSlet
  2. Ja det er pokkers, jeg må da heller aldrig bestemme noget selv :)

    SvarSlet
  3. Nogle gange går det bare sådan, jeg har lige strikket det nederste af en Pisa vest om tre gange og nu skal jeg trevle op igen, fordi den simpelthen bliver for tyk! Jeg går dog ufortrødent i gang med 4. runde ;-)

    Mon ikke der nu snart er en lille pige, som bliver glad for, at du fik lavet en frakke i stedet for en sjælevarmer!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Blogidentitetskrise!

Ja eller måske identitetskrise generelt!? Jeg kan ihvertfald slet ikke få mig selv til at passe ind i min blog i øjeblikket. Den er for rodet både grafisk og indholdsmæssigt... Måske hænger det sammen med min nylige status som mor - ja okay, knægten er lige blevet 7 mdr., men tiden flyver jo afsted - der gør, at Clemme ikke rigtig er min dominerende personlighed længere. Jeg er "bare" mor det meste af tiden! Misforstå mig ikke, jeg ELSKER min mor-status. Jeg har verdens dejligste søn (og ikke at forglemme verdens dejligste mand), og med hans ankomst har jeg fået adgang til en eksklusiv "klub", som jeg tidligere kun har været tilskuer til. Men Emil fylder stort set alt for tiden, og sådan synes jeg også, at det skal være - i en periode! Men nu når enden på barslen pludselig kan anes i det fjerne, føler jeg, det er på tide, at jeg får fundet Clemme frem fra skuffen og støvet hende lidt af. Jeg er overbevist om, at jeg er en bedre mor, kæreste/kone, veninde, søster...

Nem broccoli/sellerisuppe med lakridsrapsolie (opskrift)

Her til aften fik jeg pludselig lyst til at prøve noget nyt til aftensmad, så jeg gik på jagt i køleskabet, og resultatet blev denne ret vellykkede suppe (hvis jeg selv skal sige det!). Den gled nu også fint ned hos både manden og den lille baryler :) Ingredienser: - 2 store løg - rapsolie til stegning - 1 knoldsellerihoved - 1,5 L vand - 1 broccolihoved - 1 grøntsagsbouillonterning - urtesalt (jeg sværger til den grønne Herbamare, det har jeg lært af min søde stedmor :) - muskat, salt  & peber efter smag - evt. lakridsrapsolie (eller trøffelolie som min mand er vild med, men som jeg ikke kan fordrage) - evt. kød og/eller melboller Fremgangsmåde: Løgene skæres i grove stykker og svitses i en stor gryde. Knoldsellerien renses og skæres i tern og svitses kort sammen med løget. Vandet hældes over og bringes i kog. Broccolien skæres i stykker og tilsættes sammen med en grøntsagsboillonterning. Det hele koges godt mørt, hvorefter det blendes med en stavblender di...

Weekenden der gik i kage!

Ja altså rigtig kage :) Til min lækre nevø, der blev døbt i går: Det er chocolatemudcake, med appelsin-passionsmousse med italiensk marengssmørcreme, sugarpasteovertræk og hjemmefiflede sugarpastefigurer. Den blev mums, så det var alle anstrengelserne værd :)