Gå videre til hovedindholdet

Fanø strikkefestival i glimt

Fanø er for mig et af de skønneste steder i verden, og som passioneret strikker, er det derfor næsten en selvfølge, at jeg skal deltage i Strikkefestivalen. Jeg er vildt imponeret over så meget festivalen er vokset i den relativt korte tid, den har eksisteret. Men som mange andre har givet udtryk for, så kunne årets rammer omkring festivalen ikke rigtig bære det store antal besøgende. Det er virkelig trist, hvis et sådan initiativ drukner i sin egen succes, så jeg håber meget, at Festivalen bliver gentaget i nytænkte rammer.
Men dermed ikke sagt, at jeg ikke havde en fantastisk weekend :) Selvom der manglede en enkelt strikketante (som for få uger siden fødte en lækker lille (strikketante-)pige) i huset i Sønderho, så var det skønt med en masse tøsehygge oven på en travl arbejdsperiode. Og så var jeg jo tilmeldt et par inspirerende workshops, så weekenden forsvandt på hvad der føltes som få minutter.
Workshop i flerfarvestrikketeknikker med Louise Klindt. Lidt ny teori kunne få selv de virkelig garvede strikkere til at skulle holde tungen lige i munden :)

Skøn frokost i solen i gårdhaven på Nanas Stue i Sønderho, men resultatet af min garnfarvningsworkshop tørrede.

Eftermiddagshygge i haven. Strik, sol og blå colaer er en genial blanding. Den lille strikketante på mit skød var på trods af sine kun 2,5 år allerede til sin anden strikkefestival på Fanø :)
Helt fantastisk workshop om farvning af garn afholdt hjemme privat hos Hiroko Folkmann Drost. Hiroko er helt fantastisk sød og dygtig, og jeg håber, at hendes workshop vil blive gentaget som en heldagsworkshop.

Der skal træffes svære valg, når der er så mange farvemuligheder :)

Kommentarer

  1. En bette hilsen fra den anden side af farvebordet.. det var godt nok meget hyggeligt og udbytterigt.

    SvarSlet
  2. Hej Laila, hvor sjovt at du lige var der :) Så har jeg måske mødt dig i blogland, siden jeg syntes du virkede bekendt :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Nem broccoli/sellerisuppe med lakridsrapsolie (opskrift)

Her til aften fik jeg pludselig lyst til at prøve noget nyt til aftensmad, så jeg gik på jagt i køleskabet, og resultatet blev denne ret vellykkede suppe (hvis jeg selv skal sige det!). Den gled nu også fint ned hos både manden og den lille baryler :)


Ingredienser:
- 2 store løg
- rapsolie til stegning
- 1 knoldsellerihoved
- 1,5 L vand
- 1 broccolihoved
- 1 grøntsagsbouillonterning
- urtesalt (jeg sværger til den grønne Herbamare, det har jeg lært af min søde stedmor :)
- muskat, salt  & peber efter smag
- evt. lakridsrapsolie (eller trøffelolie som min mand er vild med, men som jeg ikke kan fordrage)
- evt. kød og/eller melboller

Fremgangsmåde:
Løgene skæres i grove stykker og svitses i en stor gryde. Knoldsellerien renses og skæres i tern og svitses kort sammen med løget. Vandet hældes over og bringes i kog. Broccolien skæres i stykker og tilsættes sammen med en grøntsagsboillonterning. Det hele koges godt mørt, hvorefter det blendes med en stavblender direkte i gryden. Herefte…

Jeg bukker mig i støvet!

Jeg elsker at synge! Jeg har ikke noget særligt sangtalent, og har bestemt ikke en solo-stemme, men jeg har siden jeg var barn haft flere perioder, hvor jeg har sunget i kor. Da jeg sidste år igen var helt dårlig for at komme til at synge - andet end over opvasken - startede jeg sammen med en kollega/ven et kor på mit arbejde. Vi er i dag omkring 25 faste kormedlemmer (med vidt forskellig erfaring i at synge), og vi synger fast hver anden tirsdag. Uanset hvor træls en dag jeg har haft, og uanset hvor træt jeg er, når jeg møder til kor, smiler jeg altid efter to timer i godt selskab og med en masse sang. For man blir' glad i knolden af at synge :)

Men nok er "mit" kor blevet ganske gode på blot 1½ år, men jeg bukker mig i støvet, når jeg hører de talentfulde unger i PS22. Hvem der bare havde en brøkdel af deres talent.

Jeg er helt vild med den her video, har set/hørt den 30-40 gange de seneste uger. Forsangeren er ufattelig talentfuld, men endnu bedre, så tjek lige glæden h…

Zái jian Danmark ni hao Kina

Nej det er ikke bare en ferie... d. 4/3-2016 rykkede vi vores firkløver fra lille trygge Smørum op ved rødderne og rykkede til det uendeligt store, utroligt anderledes, vildt spændende, voldsomt komplicerede og ufatteligt støvede Kina. Mere præcis til industribyen Tianjin, syd-øst for Beijing, der indeholder så mange mennesker, at jeg bliver helt forpustet bare ved tanken. Hele 13 mio. mennesker!

Årsagen til hele balladen var et spændende jobtilbud til J, og da vi efter blot et halvt år med to fuldtidsjobs og to fuldtidsinstitutionsbørn allerede var ved at få nok at altid at have travlt og aldrig have tid til hinanden eller noget som helst, så var det en oplevelse vi simpelthen ikke havde lyst til at lade vores næser gå forbi.

Siden jeg for alvor aktivt brugte min blog er 'Hjemme hos Clemme' jo mere blevet til 'Hjemme hos hende der laver mad og vasker tøj!'. Først blev jeg gift med manden i mit liv, så fik vi Emil august '12 og efterfølgende kom Felix til juni …