Gå videre til hovedindholdet

Sikken voldsom trængsel...

...og ALARM! Ja i øvrigt uden så megen anden sammenhæng i denne forbindelse, end at vores MEGET pligtopfyldende røgalarm nu har fået selskab af alle disse skønne billeder:

Jeg er nemlig endelig blevet færdig med første etape af "operation fælles anevæg", og jeg er helt vild med den :)
En herlig blanding af gamle arvede og nye rammer, med en skøn blanding af nye og gamle, fjollede og alvorlige, store og små, uformelle og formelle billeder af smukke og dejlige mennesker, der betyder noget i vores liv.
Jeg har næsten altid haft mange billeder hængende samlet, der hvor jeg har boet, men efter sammenflytning skulle der jo også lige laves en stak rammer med kærestens familie og venner. Et ret hyggeligt projekt, og resultatet giver anledning til mange timers hygge med sjove minder - ikke mindst når vi har gæster :)

Kommentarer

  1. Det ser super dejligt ud Trine og ligner vores gang til forveksling. Vi har bare fyldt alle væggene ud med børnene tegninger/malerier m.m.
    stine:)

    SvarSlet
  2. Rigtig god ide at få alle disse personlige billeder op på væggen i en tid hvor næsten alle ens fotos bliver godt gemt i mapper på computeren. Det hygger og ser smadder godt ud.

    SvarSlet
  3. Dejlig idè. Min mor lavede på et tidspunkt en kæmpestor ramme, hvor hun klippede billeder til af alle mine bedsteforældres børn, børnebørn og oldebørn og lavede en slags kollage det var også flot og der kunne være mange billeder på ikke så meget plads, men i dit tilfælde er det jo nok lige så meget rammerne der er flotte at se på.

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Weekenden der gik i kage!

Ja altså rigtig kage :) Til min lækre nevø, der blev døbt i går: Det er chocolatemudcake, med appelsin-passionsmousse med italiensk marengssmørcreme, sugarpasteovertræk og hjemmefiflede sugarpastefigurer. Den blev mums, så det var alle anstrengelserne værd :)

Jeg bukker mig i støvet!

Jeg elsker at synge! Jeg har ikke noget særligt sangtalent, og har bestemt ikke en solo-stemme, men jeg har siden jeg var barn haft flere perioder, hvor jeg har sunget i kor. Da jeg sidste år igen var helt dårlig for at komme til at synge - andet end over opvasken - startede jeg sammen med en kollega/ven et kor på mit arbejde. Vi er i dag omkring 25 faste kormedlemmer (med vidt forskellig erfaring i at synge), og vi synger fast hver anden tirsdag. Uanset hvor træls en dag jeg har haft, og uanset hvor træt jeg er, når jeg møder til kor, smiler jeg altid efter to timer i godt selskab og med en masse sang. For man blir' glad i knolden af at synge :) Men nok er "mit" kor blevet ganske gode på blot 1½ år, men jeg bukker mig i støvet, når jeg hører de talentfulde unger i PS22. Hvem der bare havde en brøkdel af deres talent. Jeg er helt vild med den her video, har set/hørt den 30-40 gange de seneste uger. Forsangeren er ufattelig talentfuld, men endnu bedre, så tjek lige glæde

Status på mit Christel Seyfert sjal :)

På fem dage mellem jul og nytår nåede jeg faktisk hele 43 cm på mit sjal (minus den nederste blomst, som jeg jo strikkede i sommer). Det er jeg faktisk helt tilfreds med, og jeg er HELT VILD med farverne :) Men som I kan se på midten, har jeg haft lidt problemer med, at jeg strammer tråden på bagsiden lidt for meget. Det er gået op for mig, at det sker, når jeg bør skifte til en længere rundpind, hvilket også er årsagen til, at jeg ikke er kommet videre. Men nu har "min Pia" skaffet mig en rundpind på 100 cm, så nu er der faktisk ingen undskyldning for ikke at komme videre.... ....så det må jeg hellere komme snart, pt. har jeg bare liiiige gang i et par småprojekter, som jeg gerne vil have færdige :)