Gå videre til hovedindholdet

Mit Christel Seyfert sjal - vol I

I sommer købte jeg dette fantastiske (sindsyge) projekt hos Christel Seyfert på Fanø. Jeg har sukket efter sådan èt i evigheder, men skubbet det væk, da jeg var nervøs for, at det ville blive til en UFO - en ret dyr UFO! Men ja, da jeg stod der sammen med Maria, var der altså ingen af os, der ku' la' vær' :)
Farverne er ikke dem, der normalt hører til kittet, men Christel gik aller nådigst med til, at jeg skiftede med en anden pakke garn :)
På ret kort tid strikkede jeg spidsen - to gange! - og så har det ellers ligget i skammekrogen helt ind til jul, da jeg blev vildt irriteret over opskriften... Jeg har to veninder - Maria og Dicte - der også har købt garn og opskrifter til Christel Seyfert-sjaler, og de tre opskrifter er meget forskellige. Faktisk hvis alle oplysningerne i de tre opskrifter blev sammenskrevet, ville det være en perfekt opskrift - lad det være en opfordring hvis du kigger forbi, Christel :)
Kurven med garnet har hele tiden stået, så jeg har kunnet se den og glædes over de skønne farver...og så jeg har fået dårlig samvittighed over ikke at komme videre...

Kommentarer

  1. uhh, de er SÅ smukke hendes sjaler. Jeg er desværre bange for at knække halsen på sådan et, så jeg drømmer videre. Håber du kommer godt i gang med dit, for det er uden tvivl arbejdet værd :-)

    SvarSlet
  2. God fornøjelse....kig evt. ind på sveriges stickförening.se de har indtil den 20. et sjal strikket på rundpind og viser med billeder hvordan man starter!! god fornøjelse, glæder mig til at se det videre forløb

    SvarSlet
  3. Jeg er misundelig! Hvor er det fantastisk at have evnerne til sådan et projekt! Jeg så lige min fasters for nylig, det er så imponerende strik! Hun var ikke kommet så langt, men du godeste det ser svært ud. Held og lykke med projektet, glæder mig til at se din udgave, er ret vild med dine farver!

    SvarSlet
  4. Jeg er jo faktisk kommet i gang, skal nok vise frem senere på dagen :) Tak Lavendel, jeg vil lige kigge på den instruktion, tror nemlig jeg vil lave et sjal på rundpind med mit eget mønster på et tidspunkt :)

    SvarSlet
  5. Det er meget smukke sjaler - jeg har ikke helt haft mod på det endnu:-) Glæder mig til at følge, hvordan det går:-)

    SvarSlet
  6. Smukke, smukke farver du har valgt. Det ser ud som om du har noget af en opgave foran dig...
    God fornøjelse.

    ~ Karina

    SvarSlet
  7. Wow - sikke skønne farver - og fantastisk billede - elsker garn... :) Glæder mig til at se resultatet :) Kh Dorte

    SvarSlet
  8. Det ser fantastisk flot ud og sikke et arbejde. Jeg glæder mig til at se det færdige resultat. Jeg nøjes med at strikke et par sokker i ny og næ.

    Kh Mette.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Blogidentitetskrise!

Ja eller måske identitetskrise generelt!? Jeg kan ihvertfald slet ikke få mig selv til at passe ind i min blog i øjeblikket. Den er for rodet både grafisk og indholdsmæssigt... Måske hænger det sammen med min nylige status som mor - ja okay, knægten er lige blevet 7 mdr., men tiden flyver jo afsted - der gør, at Clemme ikke rigtig er min dominerende personlighed længere. Jeg er "bare" mor det meste af tiden! Misforstå mig ikke, jeg ELSKER min mor-status. Jeg har verdens dejligste søn (og ikke at forglemme verdens dejligste mand), og med hans ankomst har jeg fået adgang til en eksklusiv "klub", som jeg tidligere kun har været tilskuer til. Men Emil fylder stort set alt for tiden, og sådan synes jeg også, at det skal være - i en periode! Men nu når enden på barslen pludselig kan anes i det fjerne, føler jeg, det er på tide, at jeg får fundet Clemme frem fra skuffen og støvet hende lidt af. Jeg er overbevist om, at jeg er en bedre mor, kæreste/kone, veninde, søster...

Nem broccoli/sellerisuppe med lakridsrapsolie (opskrift)

Her til aften fik jeg pludselig lyst til at prøve noget nyt til aftensmad, så jeg gik på jagt i køleskabet, og resultatet blev denne ret vellykkede suppe (hvis jeg selv skal sige det!). Den gled nu også fint ned hos både manden og den lille baryler :) Ingredienser: - 2 store løg - rapsolie til stegning - 1 knoldsellerihoved - 1,5 L vand - 1 broccolihoved - 1 grøntsagsbouillonterning - urtesalt (jeg sværger til den grønne Herbamare, det har jeg lært af min søde stedmor :) - muskat, salt  & peber efter smag - evt. lakridsrapsolie (eller trøffelolie som min mand er vild med, men som jeg ikke kan fordrage) - evt. kød og/eller melboller Fremgangsmåde: Løgene skæres i grove stykker og svitses i en stor gryde. Knoldsellerien renses og skæres i tern og svitses kort sammen med løget. Vandet hældes over og bringes i kog. Broccolien skæres i stykker og tilsættes sammen med en grøntsagsboillonterning. Det hele koges godt mørt, hvorefter det blendes med en stavblender di...

Weekenden der gik i kage!

Ja altså rigtig kage :) Til min lækre nevø, der blev døbt i går: Det er chocolatemudcake, med appelsin-passionsmousse med italiensk marengssmørcreme, sugarpasteovertræk og hjemmefiflede sugarpastefigurer. Den blev mums, så det var alle anstrengelserne værd :)