Siden min mor døde for 13,5 år siden, har jeg mange gange været igennem processen med at rydde ud i hendes ting. Kasserne med minder er svundet betydeligt, og det har jeg egentlig haft det helt fint med, for de vigtigste ting har jeg stadig: en håndskrevet strikkeopskrift, hendes egne madopskrifter i en lettere nusset notesbog, hendes strikkekurve og ikke mindst hendes trang til håndarbejde :)
MEN, i mere end to år har jeg fortrudt, at jeg på et tidspunkt tog lidt for hårdt ved i sorteringen, og smed en af hendes hjemmelavede bluser ud. En totalt 80'er bluse, som jeg aldrig ville vise mig i, men alligevel ! Jeg skammede mig over min manglende respekt for de utallige timers arbejde hun brugte på at brodere ved spisebordet i køkkenet, og jeg ærgede mig over, at jeg ikke kunne lure på hendes teknik og finish, nu hvor jeg for alvor selv er blevet bidt af at strikke.
MEN VED I HVAD ? Midt i oprydningsprocessen i forbindelse med min nylige flytning dukkede blusen pludselig op igen ! Jeg har åbenbart i sidste øjeblik alligevel besluttet ikke at smide den ud, og hvor er jeg dog glad for det. Midt i alt rodet på loftet tog jeg pludselig mig selv i stå med tårer i øjnene som en blanding af glæde og savn. Tjek lige et stykke håndarbejde der vil noget:
Jeg ved af (dårlig) erfaring, at det er piv svært at brodere på strik, men jeg håååååber, at min mors gener på et tidspunkt også slår igennem på det område :)
MEN, i mere end to år har jeg fortrudt, at jeg på et tidspunkt tog lidt for hårdt ved i sorteringen, og smed en af hendes hjemmelavede bluser ud. En totalt 80'er bluse, som jeg aldrig ville vise mig i, men alligevel ! Jeg skammede mig over min manglende respekt for de utallige timers arbejde hun brugte på at brodere ved spisebordet i køkkenet, og jeg ærgede mig over, at jeg ikke kunne lure på hendes teknik og finish, nu hvor jeg for alvor selv er blevet bidt af at strikke.
MEN VED I HVAD ? Midt i oprydningsprocessen i forbindelse med min nylige flytning dukkede blusen pludselig op igen ! Jeg har åbenbart i sidste øjeblik alligevel besluttet ikke at smide den ud, og hvor er jeg dog glad for det. Midt i alt rodet på loftet tog jeg pludselig mig selv i stå med tårer i øjnene som en blanding af glæde og savn. Tjek lige et stykke håndarbejde der vil noget:
Jeg ved af (dårlig) erfaring, at det er piv svært at brodere på strik, men jeg håååååber, at min mors gener på et tidspunkt også slår igennem på det område :)
...for dælen hvor jeg savner dig, mor !
Hvor er den altså bare flot! Det har været et kæmpearbejde! Jeg har lavet en noget lignende en gang for mange år siden, men min veninde måtte brodere på den. Det ku`jeg ikke hitte ud af den gang, men nu kan du jo, som du skriver, lure teknikken af.
SvarSletSikke fantastisk at genfinde den igen! kram :)
SvarSletKan huske min mor engang har strikket en hvid sweater med en stor lyserød rose på til mig, men det var tilbage i de bekymringsløse barndomsår, gad vide, hvor den egentlig blev af..
pyha ja sikke dog et arbejde, og jeg ved hvordan det er at savne sin mor som du gør, men hvor er det godt at man har sine minder.
SvarSlet