Gå videre til hovedindholdet

En sten er faldet fra mit hjerte !

Siden min mor døde for 13,5 år siden, har jeg mange gange været igennem processen med at rydde ud i hendes ting. Kasserne med minder er svundet betydeligt, og det har jeg egentlig haft det helt fint med, for de vigtigste ting har jeg stadig: en håndskrevet strikkeopskrift, hendes egne madopskrifter i en lettere nusset notesbog, hendes strikkekurve og ikke mindst hendes trang til håndarbejde :)
MEN, i mere end to år har jeg fortrudt, at jeg på et tidspunkt tog lidt for hårdt ved i sorteringen, og smed en af hendes hjemmelavede bluser ud. En totalt 80'er bluse, som jeg aldrig ville vise mig i, men alligevel ! Jeg skammede mig over min manglende respekt for de utallige timers arbejde hun brugte på at brodere ved spisebordet i køkkenet, og jeg ærgede mig over, at jeg ikke kunne lure på hendes teknik og finish, nu hvor jeg for alvor selv er blevet bidt af at strikke.
MEN VED I HVAD ? Midt i oprydningsprocessen i forbindelse med min nylige flytning dukkede blusen pludselig op igen ! Jeg har åbenbart i sidste øjeblik alligevel besluttet ikke at smide den ud, og hvor er jeg dog glad for det. Midt i alt rodet på loftet tog jeg pludselig mig selv i stå med tårer i øjnene som en blanding af glæde og savn. Tjek lige et stykke håndarbejde der vil noget:

Jeg ved af (dårlig) erfaring, at det er piv svært at brodere på strik, men jeg håååååber, at min mors gener på et tidspunkt også slår igennem på det område :)

...for dælen hvor jeg savner dig, mor !

Kommentarer

  1. Hvor er den altså bare flot! Det har været et kæmpearbejde! Jeg har lavet en noget lignende en gang for mange år siden, men min veninde måtte brodere på den. Det ku`jeg ikke hitte ud af den gang, men nu kan du jo, som du skriver, lure teknikken af.

    SvarSlet
  2. Sikke fantastisk at genfinde den igen! kram :)
    Kan huske min mor engang har strikket en hvid sweater med en stor lyserød rose på til mig, men det var tilbage i de bekymringsløse barndomsår, gad vide, hvor den egentlig blev af..

    SvarSlet
  3. pyha ja sikke dog et arbejde, og jeg ved hvordan det er at savne sin mor som du gør, men hvor er det godt at man har sine minder.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Weekenden der gik i kage!

Ja altså rigtig kage :) Til min lækre nevø, der blev døbt i går: Det er chocolatemudcake, med appelsin-passionsmousse med italiensk marengssmørcreme, sugarpasteovertræk og hjemmefiflede sugarpastefigurer. Den blev mums, så det var alle anstrengelserne værd :)

Status på mit Christel Seyfert sjal :)

På fem dage mellem jul og nytår nåede jeg faktisk hele 43 cm på mit sjal (minus den nederste blomst, som jeg jo strikkede i sommer). Det er jeg faktisk helt tilfreds med, og jeg er HELT VILD med farverne :) Men som I kan se på midten, har jeg haft lidt problemer med, at jeg strammer tråden på bagsiden lidt for meget. Det er gået op for mig, at det sker, når jeg bør skifte til en længere rundpind, hvilket også er årsagen til, at jeg ikke er kommet videre. Men nu har "min Pia" skaffet mig en rundpind på 100 cm, så nu er der faktisk ingen undskyldning for ikke at komme videre.... ....så det må jeg hellere komme snart, pt. har jeg bare liiiige gang i et par småprojekter, som jeg gerne vil have færdige :)

Tilbage som aktiv blogger :)

Sådan en blog her gør én (læs: MIG) voldsomt opmærksom på, at tiden til tider bare racer afsted, uden at jeg så meget som når at få sat en fod ned. Og jo længere tid bloggen ligger stille, jo sværere er det at få gang i den igen - det problem tror jeg mange bloggere kender til. Men nu må det være slut, og jeg melder mig hermed tilbage under blogger-fanen :) Jeg har faktisk ikke været helt væk, for jeg har fulgt med hos jer andre, og til tider er det da også blevet til en kommentar. Nu håber jeg bare, at der stadig er nogen der læser med her hos mig. Jeg kan sagtens forstå, hvis nogen er blevet trætte af vente på et pip, så derfor er jeg også så meget mere taknemmelig for, at jeg på forunderligvis har fået flere læsere, mens jeg har ligget brak. Tak for det :) For brak var vel egentlig nærmest det der skete i januar og februar. J og jeg har nemlig endelig meldt os ind i de voksnes rækker, og venter vores første barn til august. Og nu tør jeg endelig råbe ud til verden, at jeg skal