Gå videre til hovedindholdet

Så er de her endelig - dåserne !!

For snart to uger siden spurgte Karen, om vi i blogland ville være med til at vise vores dåser ! Ja hvorfor ikke tænkte jeg....
Så her kommer de - og nu kan I godt droppe den lumre tankegang :)
De to her var nogen af de første nye dåser jeg købte til mig selv:


















Når man slår to hjem sammen til ét, kan der være uenighed om, hvilken dåse der egner sig bedst til kaffe - derfor har vi nu to :)























Den store lyseblå herunder er vist den seneste, jeg har købt som ny til mig selv. Der er to mindre inden i, og de er fantastiske til muffins og store mængder småkager.
Kaffedåsen oven på har været min mormors og er så rusten, at den kun er til pynt. Den lille Irma-dåse har været min mors. Endelig er der de to flade dåser til højre - som er lidt svære at se. Den nederste har også været min mormors og den øverste købte og sendte jeg for år tilbage til min mormor og morfar med julekager, så den "arvede jeg tilbage" da de ikke var i denne verden mere.

De skønne olier fra den lokale bazar:

















Til højre her under står en dåse som har været min svigervenindes, da hun boede i den lejlighed, vi nu bor i - så den hører nærmest til :)
Til venstre er det mine tre yndlingsdåser. Den øverste har været min mors, og jeg har bare altid været helt vild med de små blomster. De to nederste har også været min mormors, og når jeg som barn kom på besøg til jul, var de altid spræng fyldte med julesmåkager. De er planen, at de skal prøve det igen til jul :)

















Og så har vi alle de små, der er købt med indhold, fordi jeg har en defekt og slet ikke kan la' vær' :)




Kommentarer

  1. Hold da' dåse! Hvor har du bare mange... rigtig fine er de :)
    Tak for kigget :)

    SvarSlet
  2. Sikke da en samling!! - og flotte er de fleste også. Hvad er det ved de dåser der fascinerende kvinder så meget, at de ender som samle objekt hos så mange?

    SvarSlet
  3. Defekt??! Din dåseindkøbstrang er da en kvalitet :-)

    SvarSlet
  4. Frk. Evigglad: Tak fordi du kiggede forbi :)

    Hedvig: Jeg tror det er genetisk :)

    Mette: Af hjertet tak ;)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Weekenden der gik i kage!

Ja altså rigtig kage :) Til min lækre nevø, der blev døbt i går: Det er chocolatemudcake, med appelsin-passionsmousse med italiensk marengssmørcreme, sugarpasteovertræk og hjemmefiflede sugarpastefigurer. Den blev mums, så det var alle anstrengelserne værd :)

Status på mit Christel Seyfert sjal :)

På fem dage mellem jul og nytår nåede jeg faktisk hele 43 cm på mit sjal (minus den nederste blomst, som jeg jo strikkede i sommer). Det er jeg faktisk helt tilfreds med, og jeg er HELT VILD med farverne :) Men som I kan se på midten, har jeg haft lidt problemer med, at jeg strammer tråden på bagsiden lidt for meget. Det er gået op for mig, at det sker, når jeg bør skifte til en længere rundpind, hvilket også er årsagen til, at jeg ikke er kommet videre. Men nu har "min Pia" skaffet mig en rundpind på 100 cm, så nu er der faktisk ingen undskyldning for ikke at komme videre.... ....så det må jeg hellere komme snart, pt. har jeg bare liiiige gang i et par småprojekter, som jeg gerne vil have færdige :)

Tilbage som aktiv blogger :)

Sådan en blog her gør én (læs: MIG) voldsomt opmærksom på, at tiden til tider bare racer afsted, uden at jeg så meget som når at få sat en fod ned. Og jo længere tid bloggen ligger stille, jo sværere er det at få gang i den igen - det problem tror jeg mange bloggere kender til. Men nu må det være slut, og jeg melder mig hermed tilbage under blogger-fanen :) Jeg har faktisk ikke været helt væk, for jeg har fulgt med hos jer andre, og til tider er det da også blevet til en kommentar. Nu håber jeg bare, at der stadig er nogen der læser med her hos mig. Jeg kan sagtens forstå, hvis nogen er blevet trætte af vente på et pip, så derfor er jeg også så meget mere taknemmelig for, at jeg på forunderligvis har fået flere læsere, mens jeg har ligget brak. Tak for det :) For brak var vel egentlig nærmest det der skete i januar og februar. J og jeg har nemlig endelig meldt os ind i de voksnes rækker, og venter vores første barn til august. Og nu tør jeg endelig råbe ud til verden, at jeg skal