Gå videre til hovedindholdet

En sten er faldet fra mit hjerte !

Siden min mor døde for 13,5 år siden, har jeg mange gange været igennem processen med at rydde ud i hendes ting. Kasserne med minder er svundet betydeligt, og det har jeg egentlig haft det helt fint med, for de vigtigste ting har jeg stadig: en håndskrevet strikkeopskrift, hendes egne madopskrifter i en lettere nusset notesbog, hendes strikkekurve og ikke mindst hendes trang til håndarbejde :)
MEN, i mere end to år har jeg fortrudt, at jeg på et tidspunkt tog lidt for hårdt ved i sorteringen, og smed en af hendes hjemmelavede bluser ud. En totalt 80'er bluse, som jeg aldrig ville vise mig i, men alligevel ! Jeg skammede mig over min manglende respekt for de utallige timers arbejde hun brugte på at brodere ved spisebordet i køkkenet, og jeg ærgede mig over, at jeg ikke kunne lure på hendes teknik og finish, nu hvor jeg for alvor selv er blevet bidt af at strikke.
MEN VED I HVAD ? Midt i oprydningsprocessen i forbindelse med min nylige flytning dukkede blusen pludselig op igen ! Jeg har åbenbart i sidste øjeblik alligevel besluttet ikke at smide den ud, og hvor er jeg dog glad for det. Midt i alt rodet på loftet tog jeg pludselig mig selv i stå med tårer i øjnene som en blanding af glæde og savn. Tjek lige et stykke håndarbejde der vil noget:

Jeg ved af (dårlig) erfaring, at det er piv svært at brodere på strik, men jeg håååååber, at min mors gener på et tidspunkt også slår igennem på det område :)

...for dælen hvor jeg savner dig, mor !

Kommentarer

  1. Hvor er den altså bare flot! Det har været et kæmpearbejde! Jeg har lavet en noget lignende en gang for mange år siden, men min veninde måtte brodere på den. Det ku`jeg ikke hitte ud af den gang, men nu kan du jo, som du skriver, lure teknikken af.

    SvarSlet
  2. Sikke fantastisk at genfinde den igen! kram :)
    Kan huske min mor engang har strikket en hvid sweater med en stor lyserød rose på til mig, men det var tilbage i de bekymringsløse barndomsår, gad vide, hvor den egentlig blev af..

    SvarSlet
  3. pyha ja sikke dog et arbejde, og jeg ved hvordan det er at savne sin mor som du gør, men hvor er det godt at man har sine minder.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Nem broccoli/sellerisuppe med lakridsrapsolie (opskrift)

Her til aften fik jeg pludselig lyst til at prøve noget nyt til aftensmad, så jeg gik på jagt i køleskabet, og resultatet blev denne ret vellykkede suppe (hvis jeg selv skal sige det!). Den gled nu også fint ned hos både manden og den lille baryler :)


Ingredienser:
- 2 store løg
- rapsolie til stegning
- 1 knoldsellerihoved
- 1,5 L vand
- 1 broccolihoved
- 1 grøntsagsbouillonterning
- urtesalt (jeg sværger til den grønne Herbamare, det har jeg lært af min søde stedmor :)
- muskat, salt  & peber efter smag
- evt. lakridsrapsolie (eller trøffelolie som min mand er vild med, men som jeg ikke kan fordrage)
- evt. kød og/eller melboller

Fremgangsmåde:
Løgene skæres i grove stykker og svitses i en stor gryde. Knoldsellerien renses og skæres i tern og svitses kort sammen med løget. Vandet hældes over og bringes i kog. Broccolien skæres i stykker og tilsættes sammen med en grøntsagsboillonterning. Det hele koges godt mørt, hvorefter det blendes med en stavblender direkte i gryden. Herefte…

Zái jian Danmark ni hao Kina

Nej det er ikke bare en ferie... d. 4/3-2016 rykkede vi vores firkløver fra lille trygge Smørum op ved rødderne og rykkede til det uendeligt store, utroligt anderledes, vildt spændende, voldsomt komplicerede og ufatteligt støvede Kina. Mere præcis til industribyen Tianjin, syd-øst for Beijing, der indeholder så mange mennesker, at jeg bliver helt forpustet bare ved tanken. Hele 13 mio. mennesker!

Årsagen til hele balladen var et spændende jobtilbud til J, og da vi efter blot et halvt år med to fuldtidsjobs og to fuldtidsinstitutionsbørn allerede var ved at få nok at altid at have travlt og aldrig have tid til hinanden eller noget som helst, så var det en oplevelse vi simpelthen ikke havde lyst til at lade vores næser gå forbi.

Siden jeg for alvor aktivt brugte min blog er 'Hjemme hos Clemme' jo mere blevet til 'Hjemme hos hende der laver mad og vasker tøj!'. Først blev jeg gift med manden i mit liv, så fik vi Emil august '12 og efterfølgende kom Felix til juni …

Min nye lækre strikkede hue (og opskriften var gratis:)

Jeg måtte have J til at tage et billede af mig, selvom jeg er træt og har sværet makeup efter en hel weekend i perleværkstedet :)
For huen uden hoved i ser altså noget sær ud:
Men den er faktisk det mest vellykkede projekt jeg længe har lavet, jeg er helt vild med den :)
Opskrift: Hentet gratis på garn.dk lige her Garn: Tweed og Cocoon fra Rowan - dyrt men godt :) Er ikke det opskriften foreskriver, men det var det Katrine anbefalede som alternativ, da Uldstedet i København ikke forhandler Hamelton Tweed 1 & 2, som opskriften er lavet til.  Nål: 4,5 og 7 Størrelse: One size, men med min strikkefasthed er den faktisk lidt stor. Ny teknik: Nej Bemærkninger: Jeg løb tør for tweed, så brugte Cocoon i toppen i stedet. Det virker rigtig godt, da det giver lidt tyngde i spidsen. Jeg strikkede huen frem og tilbage, det var der for så vidt ikke nogen grund til. OBS! Husk ved sammensyning, at sætte syningen på huens opslag på ydersiden, så det ikke ses, når det er foldet op.